Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der findes efterhånden masser af smarte iPod-docks. Hvad enten du har en iPod, en iPhone eller en iPad, kan du sætte dem i sådan en og spille din yndlingsmusik for fuld drøn. De fleste har efterhånden en af delene, og en iPod-dock er således en oplagt gave til musik- og gadgetnørden.
Philips Fidelio DS9000 er en glimrende en af slagsen. Den har både et lækkert design og en fin lyd. Datatid var rigtig godt tilfreds, da man havde den til test, selvom de mente prisen var lidt høj – læs anmeldelsen af Philips Fidelio DS9000 her.
Nu er prisen imidlertid faldet et godt stykke, så der faktisk ikke er det mindste at klage over længere – se prisen på Philips Fidelio DS9000 her.
En mobiltelefon går man heller ikke helt galt i byen med, hvis man vil glæde den gadget-glade onkel eller fætter. Er der ikke behov for alle de smarte funktioner fra en smartphone, er LG GD880 Mini et oplagt bud, da den giver dig de vigtigste funktioner i et elegant og stilfuldt design. T3 var begejstret for mobilen – læs anmeldelsen af LG GD880 Mini her.
Prisen kan man også kun være begejstret for. Den er nemlig faldet til næsten halv pris – se prisen på LG GD880 Mini her.
Til den hardcore elektroniknørd findes der ikke nogen bedre gave end en ssd. En sådan disk må man bare have, hvis man vil have det ultimative ud af sin computer. Crucial RealSSD C300 128GB er blandt de allerhurtigste på markedet og var særdeles populær i vores stortest af ssd’er – læs anmeldelsen af Crucial RealSSD C300 128GB her.
Nu er prisen dykket en ordentlig tur, så ssd'en faktisk er til at anskaffe til rimelige penge – se prisen på Crucial RealSSD C300 128GB her.