Home » Byg selv » Udnyt dit gamle grej
Udnyt dit gamle grej

Udnyt dit gamle grej

Share

Udnyt dit gamle udstyr, og tag vare på miljøet. Neil Mohr og Torben Okholm genbruger nogle idéer

Der er guld i bjergene – altså bjergene af gamle pc’er. Det 21. århundrede har været præget af en moderat guldfeber, der drejer sig om at udvinde de skjulte kostbare metaller i det gamle pc-udstyr. Det er ganske vist ikke guld, røgelse og myrra skær, men der er faktisk guld, kobber og aluminium på listen over værdifulde grundstoffer. Selvom et gammelt system er værdiløst for ejeren, kan det bestemt være noget værd for andre.

Genbrug af et system er den sidste og bedste måde at bruge en kasseret pc på. Hvis man sikrer sig, at den bliver genbrugt så meget som muligt, er det bedre, end at den ender på en losseplads. De uhyggelige aspekter ved at smide gammel elektronik ud består i, at der siver giftstoffer ud i miljøet – og med miljøet mener vi din vandforsyning og din baghave. De mest udbredte og herligt giftige stoffer i elektronik er bly, cadmium, klor, kviksølv og arsenik. Ikke sager, man har lyst til at putte i en kop te.

Hvis du går op i naturbeskyttelse, er det langt det bedste at lade den gamle elektronik køre så længe som muligt. Det er også en god idé ud fra et økonomisk standpunkt, for et gammelt system kan stadig klare en masse opgaver. Selvom man er en krævende pc-bruger, betyder det ikke, at ens gamle system ikke er ideelt til tante Anna eller oplagt som lille Eigils første maskine.

Opgrader, genbrug, lav et projekt, eller sælg den simpelthen for rede penge. Der er ingen tvivl om, at en gammel laptop eller en aldrende stationær kan gøre god nytte.

Man behøver ikke at være miljøbevidst for at nære en modvilje mod at bruge penge. Finanskrisen har bidt sig fast, og en vækstrate på en procent er en vild fantasi, der hører fortiden til. Derfor står det at spare penge højt oppe på folks huskeseddel i dag. Når det gælder et gammelt system, er det helt oplagt at udvide maskinens levetid.

En strategisk opgradering her eller der kan genoplive et skrantende system. Ofte drejer de hyppigste klager over en ældre pc sig om lang reaktionstid og lange boottider. Enhver, der kører en pc med mindre end 4 GB, bør begive sig til www.crucial.com eller www.kingston.com og bruge en guide i opgradering af hukommelse.

Med 4 GB hukommelsessæt til så lidt som få hundrede kroner er tilføjelse af ekstra hukommelse en af de billigste og mest effektive opgraderinger, man kan foretage. Et spring til 8 GB vil afgjort dække de mest krævende situationer, minimere sidefilforbruget og reducere potentielle disk-nedbrud. Husk, at overgangen til 4 GB og derover kræver, at du kører en 64-bit-installation af Windows – og det bringer os meget passende videre til den næste funktion.

[pt id=’2028195′ size=’large’ link=’file’]

 

Tid til opgradering

Lange boottider og lange indlæsningstider er den anden plage ved et ældre system. En frisk geninstallation af Windows kan kurere en del af disse problemer, men hvorfor ikke lægge denne installation på et nyt drev? Desværre er priserne på ssd’er steget i begyndelsen af 2013, hvilket sandsynligvis skyldes stor efterspørgsel. Ikke desto mindre kan man få udmærke-de drev på 128 GB til 8-900 kroner, men ssd’er er ikke så billige, som de har været.

Hvis du prioriterer kapacitet højt, bør du ikke vende ryggen til mekaniske drev. Nyere 3 TB-drev koster fra 8-900 kroner, og de kan snildt levere over 100 MB/s. Hvis penge ikke er noget problem, kan man få 4 TB-drev til omkring 1300 kroner (og opefter!) De vil ikke blot forøge den generelle drevhastighed; de øger også kapaciteten gevaldigt.

Vi går let hen over processor, bundkort og gpu. Hvis du har satset på en processor i den billigere ende, er der ofte mulighed for opgradering med den eksisterende sokkel. Disse muligheder svinder med tiden, og nye sokler kan have overhalet den, du har i øjeblikket. En dual-cpu og en bundkortopgradering vil ofte give det ønskede boost i processorkraft, men så er udgifterne også ved at skyde i vejret.

Du bør også overveje en opgradering af strømforsyningen. Det kan lyde som et underligt forslag – det giver ikke for fem øre bedre ydelse – men det kan forbedre din gamle maskines energieffektivitet gevaldigt. Vi har for nylig testet en ultra-effektiv Pico-psu – sammen med nyere og ældre psu’er – og det stod hurtigt klart, at nyere enheder er langt mere effektive end de gamle. Hvis du har en gammel psu, der ikke mindst har bronze-certificering, bør du overveje en opgradering, der kan spare 10-30 procent strøm. Det er en god investering, for en psu holder mere eller mindre evigt.

Mimrende oldsag

Du kan naturligvis simpelthen forære maskinen væk. Med store familier vil der altid være nogle, der står og mangler en pc. Sandsynligvis vil modtageren være vældig fornøjet med din aflagte maskine. Det betyder ikke, at du uden videre skal aflevere din før så højt elskede pc. Vi anbefaler varmt en fuld formatering og geninstallation af Windows. Det er ikke blot langt mere tilfredsstillende at give andre en fritskravet Windows-installation; du slipper også for at ligge søvnløs om natten og spekulere over, om andre kan se din browserhistorik.

Når man overleverer en maskine, er det klogt at gennemgå en kort tjekliste. I tekstboksen ‘Ødelæg beviserne’ kan du læse om korrekt sletning af data. Vi håber, at du også afleverer din Windows-licens og de originale diske. Hvis der er en gendannelsespartition eller -disk, er det bedst også at tage den med.

Et udbredt problem ved ældre bærbare er det gamle, døde batteri. Hvis du forærer maskinen til en slægtning, skal du måske finde ud af, om modtageren har brug for et batteri. Hvis mobilitet er et krav, kan man ofte få billige enheder på eBay. Desværre indebærer gavegivningen som regel et element af support. Forbered dig på telefonopringninger.

Hvis du har tænkt dig at bruge en gammel maskine til en anden opgave, er der et par ting, du bør overveje. Først skal du give den en ordentlig forårsrengøring. Anskaf en luftpuster eller en støvsuger med et blødt børstemundstykke. Luk maskinen op, og fjern det støv og snavs, der har hobet sig op i årenes løb. Der er en myte, der hævder, at støvet navnlig består af menneskekød, men det passer ikke. Så det behøver vi ikke at bekymre os over.

Sandsynligvis lever den gamle maskine på lånt tid. Det er derfor vigtigt at rense cpu-køleren, psu-køleribberne og andre kølesystemer for støv. Det giver den en chance for at holde sig i live lidt længere.

Dernæst kommer vi til begrebet harddisk-nedbrud. De fleste harddiske kan regne med at leve tre år. Derefter kan der ske nedbrud når som helst. Vi kører vores drev i seks år uden problemer, men disse drev er forbeholdt testarbejde. Hvis de ryger, og alle data går tabt, er det helt i orden. Vi anbefaler, at man ikke opbevarer sager af afgørende vigtighed på harddisken i længere tid.

Nu er den gamle maskine renset, vasket og betalt, og tiden er inde til at sætte den i arbejde. Her er ti af vores bedste anvendelser til et gammelt system. Naturligvis kan mange af dem virke på den samme maskine. Det er simpelthen et spørgsmål om at konfigurere dem på den måde, der passer bedst til ens behov.

Vi har en svaghed for Linux. Det er uden tvivl et nyttigt, men kompliceret operativ- system, og det giver god mening at lægge det på en anden maskine og bruge den som udviklingsplatform eller testmaskine.

Mange vil hævde, at det er bedre at køre en virtuel pc på ens hovedmaskine, men det kan man også gøre på testmaskinen. Og vi elsker at køre et operativsystem på rigtig hardware, fordi det udløser langt flere problemer – og vi elsker problemer, ikke?

Når trådløse sikkerhedskameraer er faldet i pris, og 500 GB-harddiske koster under 400 kroner, er det oplagt at bruge en ekstra maskine til et sikkerhedssystem.

Hvis du har et hjemmenetværk, er det nemt at bruge den gratis software fra www.ispyconnect.com til at lave dit eget CCTV-system. Det registrerer bevægelse og gemmer relevante klip. Det sender advarsler til dig, og du kan endda styre dine husholdningsredskaber.

[pt id=’2028192′ size=’large’ link=’file’]

 

En af de bedste måder at bruge et gammelt system på er at have det som hovedløs server på hjemmenettet. Når man kører en ældre version af Windows, Linux eller et dedikeret operativsystem (såsom FreeNAS), kan man gemme og tilgå filer over et netværk.

Med Windows kan man bruge en hvilken som helst server. En af de mere interessante er www.serviio.org, der leverer en meget fleksibel UPnP-server, der kan transkode video til alle de enheder, der er forbundet med den.

Vist kan du koble din pc til et sæt højttalere eller et stereoanlæg, men det er ikke så enkelt, som det lyder. Du satser måske på en koaksial forbindelse eller bruger et matrix- input til ægte surround-kodning.

Bortset fra det bør du overveje, om din musiksamling er på iTunes eller gemt som mere generiske mp3’er. Fordelen ved Apple iTunes er en lang række fjernbetjente app-muligheder, her- under streaming fra din jukebox til AirPlay-enheder. Et nemt alternativ ville være at bruge Windows Media Player og en Android- eller iPhone-app, der muliggør headless playback.

Hvis du er bidt af en gal gør det selv-mand, kan arbejdet med at sætte en gammel laptop i arbejde være det ideelle projekt. Hvis du er i stand til at skille en laptop ad, kan du i de fleste tilfælde vende skærmen i forhold til kabinettet.

Du kan også fjerne kabinettet helt sammen med optiske drev og harddiske. Prøv at boote systemet fra en USB-nøgle for at gøre det hele mere minimalistisk. Hvis du giver skærmen en passende, stor ramme, kan den blive en interessant måde at vise billeder på. Da maskinen stadig er på det trådløse net, kan du vise videoer, websider og andet.

Hvem sagde, at vi løber tør for idéer til det gamle udstyr? Aldrig. Et udbredt projekt til en gammel maskine består i at lave den om til en kunstinstallation. Vi har prøvet at vægmontere en gammel pc, og det virkede fint. Vi har faktisk stadig et tidligere testsystem hængende. Søg på www.instructables.com under ‘Technology’. Der finder du et væld af kreative og skøre projekter fra akvarier til pc’er, der ligner rumraketter.

[pt id=’2028193′ size=’large’ link=’file’]

 

Selv en laptop fra forrige årtusinde kan spille nogle spil. Hvorfor ikke konstruere din egen retrospille-maskine? Du kan også lade børnene spille på den, mens du ser fjernsyn. Med emulatorer som MAME kan man genoplive de gode, gamle spilledage. Man kan lave et sjovt arkadebord ud fra et gammelt sofabord og bruge trådløse enheder til ingen penge. Hvis du er meget ambitiøs, kan du tilføje noget avanceret styring fra www.xgaming.com.

Hver af disse funktioner er lovlig trivielle til, at man vil bruge en hel pc på dem. Selv lidt ældre routere klarer dem med et forbrug på blot 10 watt eller deromkring. Men når man begynder at tilføje avancerede funktioner som hardware-firewall, fleksible print-servere, konfigurerbart NAS eller raid-konfiguration, giver det pludselig vældig god mening. Der er mange muligheder, når det gælder operativsystem, fra standard-Windows og Windows Server til FreeNAS ClearOS fra www.clearfoundation.com.

Her er der et væld af løsninger, med en ekstra pc er det fantastisk, som man kan lege med netværk. Idealet er at have en hub/router, men hvis du har en trådløs router eller bredbåndsrouter, er det også godt. Nu kan du lege med Windows-netværk, pusle med IPv6 og bande en del, når intet af det fungerer. Du kan også køre en dedikeret gameserver eller gå til www.turnkeylinux.org og få en instant-webserver at lege med.

Det er nærliggende at bruge maskinen som testsystem. Det er ikke noget for enhver, men hvis du arbejder med en masse software eller skal evaluere hardware, giver det god mening ikke at belaste din hovedmaskine. Et ældre system er ikke ideelt til grafikkort, men det er udmærket til mange andre test og til software-evaluering.

[pt id=’2028194′ size=’large’ link=’file’]

 

Bort, fordømte plet! bort, siger jeg!

Vil du forære en gammel maski-ne væk? Så skal du tage dine forholdsregler. Begynd med at rydde harddisken; den kan rumme saftige sager om dig. Det er ikke nok blot at slette filerne, for det fjerner kun filpointeren og lader de egentlige data ligge på drevet.

Der er en myte, der siger, at man skal rydde et drev mange gange for sikkert at slette data, men det er vrøvl. Én gang er nok. Myten stammer fra en artikel fra 1996 af Peter Gutmann, og den handlede ikke om moderne drev, men om 30 år gamle lagersystemer. Faktisk skriver han i en efterfølgende artikel, at to gange er mere end nok.

Ryd alle drivere med for eksempel Parted Magic – det booter fra en optisk disk og kan rydde alle tilsluttede interne drev. Har man ssd’er, bør man ikke bruge standardværktøjer; man skal bruge en specifik kommando til sikker sletning – det klarer Parted Magic. Hvis du for alvor er paranoid, når det gælder datasikkerhed på gamle drev, anbefaler vi, at du anskaffer en slagboremaskine eller en boltsaks.

PC’er er slemme ved miljøet

Vi vil påstå, at de er lige så slemme som en bil – det kan vi ikke bevise, men hold alligevel ud. Når det gælder CO2-fodaftryk, viser det sig, at det er bedre at beholde en gammel bil end at kassere den og købe en ny, der er mere effektiv. En gammel bil kan køre i ti år, før dens ineffektivitet overgår produktionsomkostninger og CO2-forbrug.

Man kan vanskeligt sammenligne en pc’s CO2-udledning med en almindelig bil. Hvis man er “grøn”, er det afgjort bedst at beholde en pc så længe som muligt. Hovedparten af forureningen bliver nemlig genereret under produktionen af pc’en.

Der er ikke mange kilder, som oplyser en fuldstændig analyse af den potentielle CO2-udledning, der dannes ved fremstilling og transport af alle de enkeltdele, en pc består af, men en enkelt analyse angiver CO2-mængden fra en MacBook-laptop fra 2008 til 230 kg (mens en analyse fra FN sætter tallet for fremstilling af en desktopmaskine til 240 kg). Vi må antage, at tallet for en desktopmaskine er højere på grund af den mængde stål, der indgår i kabinettet, plus mere omfattende transport. En gaming-maskine må ligge endnu højere. Hver gang man køber en ny pc, bliver der pumpet så meget CO2 ud i atmosfæren.

HP har en beregner af CO2-fodaftryk på http://bit.ly/92Vdb4. Når man bruger den, kan man se, at en kraftig arbejdsstation hvert år genererer cirka 89 kg CO2 i kraft af dens elektricitetsforbrug, mens en mere beskeden arbejdsstation udleder 55 kg. Et system i den billige ende med integreret grafikkort ligger helt nede omkring 31 kg om året, og en laptop kan nå helt ned på 16 kg – selv når den bliver brugt hver dag.

[pt id=’2028196′ size=’large’ link=’file’]

 

Tjen penge på genbrugte maskiner

Hvis du ikke vil forære din bedagede computer til venner eller familie og ikke har lyst til at forvandle den til et akvarie eller webserver, så kan du naturligvis prøve at sælge den.

Her gælder det igen, at du kan klargøre og rense din computer som beskrevet i teksten, så der er mindre risiko for, at køberne kommer dagen efter og klager og, at de finder dine private filer. Derudover øger du dine salgschancer ved at give en god men ærlig beskrivelse af udstyret og ikke mindst supplere med nogle gode fotos.

Der er flere steder, du kan prøve at sælge din computer. DBA (Den Blå Avis) lever i bedste velgående på nettet, og her er der en merget god chance for, at nogle står og mangler en billig computer, www.dba.dk. Derudover er der også konkurrenterne QXL og Gul og Gratis – www.qxl.dk og www.guloggratis.dk.

Der findes også hjemmesider, der specialiserer sig i computere og hardware, og her kan du også sælge din brugte pc. På www.hardwareonline.dk har de et forum, hvor der er en køb/salg-sektion og det samme på www.tweak.dk


TAGS
Guide
opgradering
reparation

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S