Home » Hardware » Udbredt pakkesvindel på Black Friday
Udbredt pakkesvindel på Black Friday

Udbredt pakkesvindel på Black Friday

Share

Black Friday og Cyber Monday er højsæson for pakkesvindel. Det giver bekymringer hos halvdelen af danskerne, viser en ny undersøgelse fra Telenor

Så oprandt dagen endelig. I dag er Black Friday. På mandag følger Cyber Monday. De travleste indkøbsdage på året. Især når det gælder nethandel.

Danskere er klar med kreditkortet bag skærmen i håb om at gøre et godt køb. Men selvom et stort flertal forbrugerne i øjeblikket vælter sig i butikkernes digitale slagtilbud, sidder op mod halvdelen alligevel tilbage med uro i maven og en fornemmelse af at være blevet snydt. Det viser en undersøgelse af danskernes oplevelser med nethandel og -svindel, som Telenor står bag.

Her svarer hver anden, at de har oplevet problemer med en fysisk vare bestilt på en webshop. Problemerne drejer sig særligt om kvalitet, hvor tre ud af ti har oplevet, at varen ikke levede op til billedet eller beskrivelsen på webshoppen. Men også levering er en udfordring, da henholdsvis 24 pct. og 20 pct. har prøvet, at varen aldrig kom frem eller var mere end 30 dages forsinket. For manges vedkommende er der ikke tale om en enkeltstående begivenhed, men et tilbagevendende problem, som et betydeligt antal har oplevet mere end fem gange.

Se også:  Pas på! Falske mails fra sundhed.dk i omløb lige nu

”Det er alarmerende, at pakkesvindel er blevet så udbredt, og at de mange danskere, som er på den helt store tilbudsjagt i disse dage, risikerer at stå uden gaver under træet op til jul. Selvom de fleste af os er rutinerede digitale forbrugere, så indikerer tallene også, at det er vigtigt, at vi ikke sænker paraderne for meget. Tværtimod, er det vigtigt, at vi stadig husker at tage de nødvendige forholdsregler og tjekke efter en ekstra gang, hvilket særligt gælder i øjeblikket, hvor det er højsæson for onlinesvindel,” siger Christian Hoffmann, der er direktør for privatmarkedet i Telenor.

Ingen hjælp at hente

De gentagende problemer med varer købt online har for mange også omsat sig til en generel bekymring for at bruge kreditkortet digitalt. I undersøgelsen svarer 57 pct. af danskerne, at de er nervøse for at handle på nettet, hvilket særligt gælder de udenlandske webshops.

Og når først uheldet er ude, viser resultaterne også, at ofrene ofte står tilbage uden hjælp. I langt hovedparten af de førnævnte tilfælde, hvor der er problemer med pakkens kvalitet eller levering, må forbrugerne selv forsøge at løse problemerne sammen med den webshop, som de føler sig snydt af.

Se også:  Vind et livs forbrug af smartphones

”Det er nærliggende at antage, at det er de mange dårlige oplevelser, der har sat sig i danskerne som en generel utryghed for at handle online. Og det er en skam. For selvom forbrugerne allerede gør meget for at beskytte mod falske webshops, så er sandheden også, at det er umuligt at gardere sig fuldstændig mod svindel og udeblivne pakker. Derfor understreger resultaterne også det store behov, der er for tiltag og ordninger, som kan hjælpe ofrene med rådgivning og kompensation, når skaden er sket,” siger Christian Hoffmann, der er direktør for privatmarkedet i Telenor.

Dækning til kunder

Sidste år lancerede Telenor ”Onlinekøb”, der er en service, som sikrer alle selskabets mobilkunder mod snyd, når de handler på nettet. Onlinekøb dækker ved køb af fysiske varer i en webshop til levering i Danmark. Dækningen træder i kraft, hvis brugeren af mobilabonnementet enten ikke modtager varen, modtager en forkert eller mangelfuld vare, eller hvis varen er mere end 90 dage forsinket.


TAGS
black friday
internetsvindel

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S