Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ubuntu Rescue Remix

Datagendannelse for systemadministratoren.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ubuntu Rescue Remix er hardcoreløsningen, når man skal gendanne data. Det har kun en mindre ulempe – medmindre du kan lide at boote fra en live-cd og kun kan se en blinkende markør, er det ikke noget for dig. Der er ingen fiks gui og ingen wizard til at tale dig igennem sagerne – kun et omhyggeligt udvalgt sæt af open source-værktøjer, der kan redde dig ud af en knibe.

Disse værktøjer er delt op i tre kategorier: Filesystem, Disk og Other. De omfatter separat TestDisk med Photorec, der specifikt gendanner medier, og Magic Rescue til mere generelle filer. Arbejdet med en live-cd betyder, at man ikke skal installere noget. Man kan trække stikket ud, så snart man opdager, at man har slettet en fil, og få en god chance for at få den igen.

De er stærke, men hvis man vælger de forkerte funktioner og fyrer op under de forkerte programmer, kan det gøre mere skade and det oprindelige uheld. Sammen kan de imidlertid langt mere end noget individuelt program her, og der er tale om en fremragende gendannelsesdisk. Dokumentationen bliver primært leveret i form af manualsider på selve disken plus en hurtig vejledning, og der er guider på hjemmesiden, som dækker det grundlæggende.

Hvis du vil prøve denne pakke, er den bedste måde at gøre det på via VirtualBox. Opret en ny disk, start iso’et, og leg løs i bevidstheden om, at du ikke kan gøre skade på den rigtige pc. Hvis det bliver for meget, findes der andre boot-cd’er, såsom www.ultimatebootcd.com. Den omfatter testDisk og Photorec, der er de vigtigste værktøjer, du skal bruge til filgendannelse.