Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
1. juni 2016 lancerede Anyware Solutions deres Indiegogo kampagne for at rejse kapital til Anyware Smart Adaptoren. Det er verdens mindste sæt-i-og-brug løsning til det Smarte Hjem og den passer i enhver standard E27 lampefatning.
Det patent-anmeldte design inkluderer indbyggede sensorer, der måler det omkringliggende lys samt støj, temperatur og fugt.
Anyware Smart Adaptoren kan konfigureres til at agere indbrudsalarm, kan fungere som en babyalarm, der kombinerer natlyssænkning med støjniveau overvågning i barneværelset. Anyware Smart Adaptoren kan også tilbyde automatiseret lysstyring der kan konfigureres til den individuelle bruger og endeligt kan Anyware Smart Adaptoren holde øje med indeklimaet i hjemme ved at måle temperatur og fugt niveauer.
Anyware Smart Adaptoren konfigureres og kontrolleres via en smartphone app og vil i første omgang supportere Apple HomeKit og Amazon Echo/Alexa og efterfølgende også ledende Smart Hjem løsninger som Nest og SmartThings.
Anyware Solutions lancerede Anyware Smart Adaptoren på det populære crowdfunding site Indiegogo 1. juni 2016 og kampagnen kører i 45 dage.
Kampagnen har i skrivende stund rejst mere end 44.000 dollars, et godt stykke over målet på 30.000 dollars. Man kan støtte kampagnen på forskellig vis, blandt andet ved at købe de såkaldte ’Perks’. En af de mest populære Perks inkluderer et stk. Anyware Smart Adaptor til en ’tideligt ude’ pris på 41 dollars (269 danske kroner eksl. moms og shipping). Denne pris er 25% under forventet listepris. Kampagnen slutter i morgen, d. 15. juli 2016.