Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tynde klienter i advokatkontoret

Mens sagførerens magre kunder sidder ned, står hans tynde klienter pænt og venter på skrivebordet.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tynde klienter er en pudsig computerbetegnelse, og der er hverken tale om slanke kabinetter eller 3D-printede skærme med tyndfilmsteknik. En tynd klient er en minimalistisk computer, der skal arbejde fast sammen med en server for at kunne fungere. Alt processorarbejde, programafvikling og datalagring besørges af serveren, der dermed reelt er computeren, mens den tynde klient er fjernbetjeningen. Hvis den tynde klient overhovedet har indbygget et operativsystem, har det som eneste opgave at styre datatrafikken fra og til nettet. Det kan eksempelvis være Unix-aflæggeren FreeBSD, Linux eller Windows. Men ofte downloades også operativsystemet sammen med alle andre nødvendige applikationer og programmer, når du tænder den tynde klient.

Tynde klienter består derfor i praksis kun af skærm og tastatur (eventuelt plus mus), og de er billige i både anskaffelse og drift. Alle besværlige krav til support, sikkerhed, vedligeholdelse og opdatering stilles til serveren og serverens administrator, og begge er normalt at finde placeret i et større datacenter med udstyr, kapacitet og erfaring til at afvikle datatrafik i det nødvendige omfang. Tynde klienter er heller ikke specielt ømfindtlige og kan ofte bedre tåle at arbejde i krævende omgivelser end konventionelle bordcomputere, ligesom de ikke nødvendigvis gemmer på følsomme data, hvilket gør dem mindre interessante for fysisk tyveri eller forsøg på data-røveri.

Uanset computertype må tynde klienter kunne tilbyde I/O-tilslutning for tastatur, mus, højttalere og lydudstyr samt USB-porte for diverse andre perifære-enheder.

Desuden er blæserkøling sjældent nødvendig, og derfor arbejder de ofte næsten lydløst. Brugerne kan efter behov skifte rundt mellem forskellige tynde klienter og alligevel have adgang til alle filer og programmer, som sad de ved deres sædvanlige skrivebord, og selv om udstyret slukkes lokalt, vil alle blot kunne fortsætte deres arbejde, når de tænder igen, som om intet var hændt.

Til gengæld skal serverkapaciteten være stor, og netværksforbindelsen hurtig og stabil, hvilket naturligvis ikke mindst gælder for større virksomheder, der afvikler det meste af sit dataarbej-de på tynde klienter.

Tynde klienter er et rent orakel

I gamle dage talte man om computerterminaler. Computerarbejdspladser, der bare bestod af skærm og tastatur forbundet til en mainframe. Sådanne terminaler kunne konstrueres billigere, fordi de kunne trække stort set al computerkraft fra den forbundne server. Men begrebet ”tynd klient” blev angiveligt opfundet af Tim Negris fra Oracle, der i 1993 lancerede sin rent server-orienterede software Oracle 7 for bl.a. at differentiere sig fra Microsoft og Windows.

Omkring 2008 begyndte imidlertid andre former for tynde klienter at dukke op under varierende betegnelser i form af bl.a. de såkaldte ”netbooks” (et udtryk lanceret af Intel), enkle bærbare maskiner og tablet-computere, der kunne afvikle ”cloud computing” via kabel, modem eller Wi-Fi. Nu kunne pludselig hele skyen og ikke bare en enkelt server stå for at levere såvel software som lagerplads og computerkraft, og det tillod at afvikle full-size programmer på ret små og billige enheder. Den manglende indbyggede lagerhukommelse kunne let klares med en USB-nøgle eller en ssd. Hvis sådanne computere alene indeholder systemsoftware, der sætter enheden i stand til at boote fra netværket, kaldes de også ”ultratynd klient” eller ”zero client”.