Home » Hovedtelefoner og højttalere » Test: Tydelige telefonsamtaler uanset hvor du er
Test: Tydelige telefonsamtaler uanset hvor du er

Test: Tydelige telefonsamtaler uanset hvor du er

Share

Plantronics Voyager 5200 UC skærmer for støj og lydgener, så de vigtige forretningssamtaler kan ske uden forstyrrelser

Det er ikke særlig tjekket at sige ”a hva?” tyve gange i løbet af en samtale eller stå og råbe i røret for at blive hørt, når du er i gang med at afslutte en vigtig handel eller forhandle næste års altafgørende budgetter.

Er du forretningsmand, er det dog heller ikke altid, at du kan sidde trygt ved dit skrivebord og foretage telefonsamtaler i et roligt og uforstyrret miljø. Ofte er man på farten, på vej fra det ene møde til det andet.

Derfor er det vigtigt med et pålideligt mobil-headset, som du kan stole på giver ren og klar tale, både i den ene og den anden ende af røret, uanset hvilke omgivelser du befinder dig i.

Det har Plantronics skabt med Voyager 5200 UC, som bruger avanceret teknologi til at skærme for støj og andre lydgener.

Lækkert og komfortabelt

Er du bekendt med tidligere modeller i serien, vil designet ikke virke fremmed. Ikke desto mindre er der sket småjusteringer.

Knapperne er placeret mere hensigtsmæssigt, og der er kommet en dedikeret knap til Siri / Google Now. Udformningen er samtidig blevet endnu mere strømlinet, så der virkelig er tale om et lækkert lille headset, der sidder rigtig behageligt om øret.

Smart og brugervenligt

Voyager 5200 UC kobles nemt til din mobil via Bluetooth. Endnu nemmere hvis du har NFC. Den trådløse rækkevidde er op til 30 meter, og to enheder kan være forbundet samtidig, så du slipper for at frakoble mobilen, hvis du eksempelvis vil forbinde din tablet.

Se også:  Poly Elara 60 WS + Voyager Focus [TEST]: Endnu en fastnet-killer

Der medfølger også en USB-dongle, så du kan koble det til pc’en, hvor det nemt integreres med dine business-applikationer takket være UC-understøttelsen.

Opkald besvares med et klik på knappen bagpå mikrofonstangen eller blot ved at tage headsettet på. Takket være smart sensor-teknologi fornemmer Voyager 5200 UC nemlig, om du har headsettet på eller ikke. Lytter du til musik, sættes afspilningen således også på pause, når du tager headsettet af og startes igen, når du tager det på.

Væk med vindens susen

Mikrofonstangen har fået en ordentlig overhaling. WindSmart-teknologien, som blev introduceret for flere år tilbage, er forbedret betydeligt.

Et nyudviklet vindfilter dækker begge sider af stangen og inde bag dette sidder fire separate mikrofoner som ved hjælp af avancerede algoritmer sørger for at sortere vind og støj fra, så kun din stemme slipper igennem til modtageren. Det lyder indviklet, men det korte og lange er, at det fungerer imponerende godt.

Vi tog headsettet på og bevægede os hen ad den larmende Lyngbyvej i København, hvor bilstøj og vindsusen kæmper om at overdøve din stemme. Modtageren i den anden ende følte dog kun et minimum af gener og kunne uden problemer høre, hvad der blev sagt.

Takket være understøttelse af HD Voice lyder stemmer også behageligt og naturligt, når der er mulighed for at udnytte det bredbåndede telefonsignal.

Stemmer kan dog godt lyde en smule skrattende igennem Voyager 5200 UC, selvom der på ingen måde er problemer med at høre, hvad der bliver sagt.

Se også:  Vind et lækkert headset til musik og arbejde på farten

For et headset af denne type lyder musik sådan set helt fint, men generelt bør man lade være med at bruge det til den slags.

Smart oplade-etui

Du får cirka fem en halv times tale på en opladning. Batterilevetiden oplyses, når du klikker på knappen bag på mikrofonstangen. Du kan se den på mobilen, når du bruger den smarte Plantronics Hub app. Den gør det også muligt at lokalisere headsettet, hvis det skulle forsvinde, samt at opdatere firmware i Voyager 5200 UC trådløst via Bluetooth-forbindelsen.

Headsettet kan oplades med en standard USB-oplader via microUSB-stikket i bunden. Der medfølger også et smart etui. Det fungerer både som stander, når du sidder ved skrivebordet, som en æske til opbevaring, når du er på farten og som mobil oplader. Der er nemlig indbygget batteri, så headsettet automatisk lades, når det ligger i etuiet. Et fuld ladet etui giver op til 14 times ekstra taletid i headsettet.

Få hvert et ord med

Vil du være sikker på at kommunikere uforstyrret, uanset hvor du er, så er Voyager 5200 UC nok det bedste, vi kan anbefale. Selvom samtaler kan lyde en smule skrattende i headsettet, så misser hverken du eller modtageren et ord af, hvad der bliver sagt, næsten uanset hvor støjende og vindomsuste omgivelser, du befinder dig i. Samtidig er designet, brugervenligheden og udvalget af smarte funktioner uforligneligt.


Plantronics Voyager 5200 UC
  • Features
  • Lydkvalitet
  • Komfort
  • Brugervenlighed
  • Batterilevetid
  • Pris
4

Plantronics Voyager 5200 UC

»Plantronics er lykkes utrolig godt med deres støjdæmpning. Næsten uanset hvor larmende og vindomsuste omgivelser, du befinder dig i, er det muligt at føre en uforstyrret samtale. Brugervenligheden og udvalget af funktioner er desuden fremragende. «

Pris: 1495 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Headset
plantronics
voyager

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S