Home » Sikkerhed » Twitter, Facebook og Google ramt af politisk simultan-angreb
Twitter, Facebook og Google ramt af politisk simultan-angreb

Twitter, Facebook og Google ramt af politisk simultan-angreb

Share

Torsdag morgen forsvandt al forbindelse til Twitter. Samtidig blev Facebook blev kraftig haltende. Begge var ramt af et såkaldt DDoS angreb. Google melder også om problemer.

DDoS eller ”distributed denial-of-service” angreb foregår ved, at en computer oversvømmer et website med forespørgsel på informationer. Dermed skabes en prop i systemet, som hindrer al anden information i at komme igennem. Andre computere har derved ingen mulighed for at kommunikere hverken frem og tilbage med sitet.

Det er en uheldig situation for de fleste hjemmesider – ikke mindst for hjemmesider, hvis fornemmeste funktion det er at lade brugere kommunikere på kryds og tværs med hinanden.

Se også:  iPhones er nemmere at hacke end Android-mobiler - Huawei er sværest

Derfor kom det store alarmberedskab igang, da Twitter pludseligt var nede torsdag formiddag. To timer efter kunne man i en status update fra netværkstjenesten læse, at den knoklede for at forsvare sig mod et DDoS-angreb og få siden på benene igen.

I løbet af dagen kom Twitter igen op at køre, i en beskyttet og lettere amputeret tilstand. Igennem hele weekenden har siden vedvarende måtte arbejde for at holde angreb tilbage.

Facebook kunne ligeledes melde om angreb torsdag – dog ikke i så alvorlig grad som Twitter. Brugere havde haft problemer med at komme igennem tidligt på morgenen, men tjenesten kørte stort set normalt igen ved middagstid.

Se også:  Pas på når du deler feriebilleder på Facebook: Her er 4 gode råd

Google’s blog-service ”Blogger” var også ramt, men igen var skadene små og problemet hurtigt løst. Youtube og Livejournal har tilsyneladende også mærket angrebet.

Der hersker ikke megen tvivl om, at angrebene stammer fra samme kilde. Sikkerhedseksperter føler sig overbevist om, at målet har været en været en pro-Georgiansk blogger, som går under navnet Cyxymu. Gennem angrebene har nationalistiske russiske hackere forsøgt at lukke munden på ham. Man har tidligere set lignende forsøg på at ramme hjemmesider med dette motiv.

Kilde: PC World


TAGS
ddos
Facebook
Google
hacking
livejournal
Twitter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S