Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tvillingeatom i bordhøjde

Barebonekongen Shuttle vil være med, hvor det gælder. Der
kommer versioner til AMD’s Phenom II såvel som til Core i7. Men her er de
hoppet på nettop-bølgen.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Store klodsede computere er ikke alles kop te, efterhånden som bærbare computere er kommet ned i pris, har de også i mange hjem overtaget desktopcomputerens rolle. De er lette at sætte til side, når de ikke skal anvendes, hvilket utvivlsom er et plus for mange. Dog kan mange måske med fordel vælge en af de mange nettops, som efterhånden begynder at blive udbudt på markedet. Nettops er, hvis du ikke har hørt om begrebet før, desktopvarianten af de bærbare netbooks, det vil sig med en Intel Atom-processor eller lignende strømbesparende processorer som Via’s nano-processor. Hvis man blot surfer på internettet og laver lettere kontorarbejde på computeren, er en nettop for det meste ganske tilstrækkelig. Specielt i forbindelse med ergonomiske overvejelser er det noget lettere, at vælge en god arbejdsstilling for en desktopcomputere, end det er med en bærbar.

Tvillingeatomet

Da Shuttle X27D er en barebone, indeholder den blot de grundlæggende systemdele, kabinet med strømforsyning og monteret bundkort, samt isat processor og medfølgende kølerløsning. Resten skal man selv montere, tilsat 1GB DDR2 ram og en harddisk, samt installation af Windows XP er testen i gang.

Den testede barebone fylder ikke meget i landskabet med dimensionerne 25cm x 18,5cm x 7cm. Den monterede strømforsyning på 60 watt, der for øvrigt er uden blæser vidner også om at der ikke skal brændes uendelige energimængder af her. Processoren er en Intel Atom på 1,6GHz, men her i 330-udgaven der har to kerner og en fsb på 533MHz. Via hyperthreading præsenterer den sig for systemet, som om den har fire kerner.

Processoren har en TDP på 8 watt mod Atom 230’s 4 watt. Det er ikke meget, men standbyforbruget ligger med 3,3 watt forholdsvis højt. Det skyldes ikke mindst det noget bedagede Intel 945GC chipsæt, som sidder i enheden, den grafiske ydelse tager Intels GMA 950 sig af.

I idle forbruger systemet 35,8 watt, hvilket ikke er meget, men det stiger kun til 38,8 målte watt, når applikationerne startes. Dette understreger også, at en pæn del af det samlede energiforbrug kan tillægges chipsættet.

Udover processoren er der en DDR2 slot, der tillader anvendelse af op til 2GB ram, derfor er denne. Der er to SATA 1.2-stik, og desuden er der på bundkortet et IDE-stik. Der er 1Gb/s LAN netværk. Hvad der ikke findes er et PCI-E stik eller trådløst netværk. Det første fordi der simpelthen ikke er plads, og fordi strømforsyningen ikke er dimensioneret til det. Det andet kan godt undre, hvis den skal skubbe bærbare af pinden i hjemmene.

Støj skal man ikke slås med, det skal i så fald komme fra den harddisk eller det optiske slimline-drev man af pladshensyn er nødt til at installere.

Tilslutningsmuligheder mangler bestemt heller ikke, nævnes kan vga- samt dvi-stik, fire usb 2.0-porte, com-port samt mikrofonstik, line-in og –outstik.

Fingeren på pulsen

Nogen raket er der selvfølgelig ikke tale om. Men har man prøvet en netbook, er der ingen tvivl om, at den ekstra kerne i Atom 330-processoren hjælper i situationer, hvor der skal ydes ekstra.