Home » TV » Tv’ets store forvandlingsnummer
Tv’ets store forvandlingsnummer

Tv’ets store forvandlingsnummer

Share

Tv’et er inde i den største forvandlingsproces, siden der kom farver på skærmen. Når du om en håndfuld år ser fodbold, film og nyhedsudsendelser, sker det måske på et papirtyndt apparat, der kan tapetseres på væggen, har enorm opløsning og kan dublere som en computer eller tablet

Det er måske sidste gang, du ser fodbold-VM på et traditionelt fladskærms-tv placeret på en fod på stuens tv-bord. For skærmen og den tekniske indmad i tv’erne er nu i så voldsom udvikling, at helt nye opløsninger og udformninger snart vil blive standard. Om mindre end en håndfuld år er UHD (Ultra High Definition) med fire gange så høj opløsning som full HD blevet det, man bare har. Og en forholdsvis ny skærmteknologi, OLED, vil være slået fuldt igennem og give os papirtynde skærme, der tilmed kan bues.

UHD-tv’er er allerede på hylderne med ekstrem opløsning og detaljering. De UHD-tv’er, vi har testet her i bladet, har været ganske overbevisende, men til gengæld er prisen pebret. Sådan er det nu engang med ny teknologi, og vi vil de kommende år se markante prisfald ned i nærheden af det, som man i dag betaler for et full HD-tv.

UHD kræver tilpasset indhold for at fungere optimalt, og her kniber det stadig. Der findes ikke et 12 tommer diskformat som dvd eller Blu-ray til UHD-indhold, og det kommer næppe. Det er mere sandsynligt, at du får ultrahøjopløste oplevelser via parabol eller streamingtjenester. Ser du tv via en tagantenne, er det ikke i øjeblikket muligt at modtage UHD-signaler.

[pt id=’2031223′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med OLED-teknologien kan skærmen bues hvilket giver et bedre billede hvis man sidder midt for skærmen.”‘]

Med OLED-teknologien kan skærmen bues, hvilket giver et bedre billede, hvis man sidder midt for skærmen.

Men alt tyder på, at streamingtjenester som Netflix, der allerede har optaget serier i UHD-formatet, vil komme med det inden længe.
Indtil da skal du leve med opskalering. Det er en teknologi, hvor tv’et selv opskalerer et full HD-signal til UHD. Der bliver altså tilført billedpunkter.
Men som vi konstaterede, da vi testede de første UHD-tv på markedet, så kan selv et opskaleret UHD-billede tage pusten fra de fleste seere på grund af den enorme detaljering.

OLED – papirtyndt tv

Også OLED (Organisk LED) er nu inde på tv-markedet. Teknologien har været der i mange år, men den har ikke været tv-moden på grund af for høje priser og tekniske udfordringer. For eksempel har levetiden på især den blå farve i OLED-skærme været kort, hvilket man har løst ved blandt andet at lave en ekstra subpixel, der giver ekstra lysstyrke til alle farver. Det sikrer en levetid fuldt på højde med de gængse LCD- og LED-skærme.

OLED-skærme kan blive papirtynde. I praksis er det rammen (som er nødvendig for, at panelet ikke skal knække), der sætter grænsen for, hvor tyndt skærmpanelet kan blive. I fremtiden forventer man at kunne tapetsere med OLED-paneler, så du kan få den skærmstørrelse, du ønsker. Det ligger nogle år ude i fremtiden. I mellemtiden kan vi glæde os over, at teknologien også gør det muligt at lave buede skærme, hvilket kan give en bedre kiggeoplevelse.

OLED har i øvrigt på de tv’er, vi har set, en meget flot farvegengivelse, der giver mindelser om plasmateknologien. OLED har potentiale til at kunne gengive farver med den glød og dybde, de bedste plasmapaneler har, kombineret med den skarphed traditionel, som LED giver.

Lige siden de første smart-tv’er så dagens lys, har vi efterspurgt fælles brugerfladestandarder, som vi kender det fra computerverdenen. Så kunne vi måske slippe af med de værste af de brugerflader, vi har måtte lide under.

Også her er der spændende nyt på vej. Måske er Android svaret.
Philips har sendt et Android-baseret tv på markedet. Her minder brugerfladen om en smartphone eller en tablet. Kan det tænkes, at eksisterende teknologier fra den mobile verden overhaler alle samtaler mellem producenterne, alt nøleriet og alle forbeholdene? Noget tyder på, at fremtidens tv på nogle punkter vil nærme sig eksisterende, computerbaserede teknologier.


TAGS
flad-tv
fladskærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S