Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tv2.dk tilpasses alle platforme

TV 2 relancerer tv2.dk i et såkaldt responsive design, så sitet kan tilgås fra en browser på alle platforme. EM-sitet em.tv2.dk og OL-sitet ol.tv2.dk er første sites i luften med det nye design.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

TV 2 relancerer nu tv2.dk – i første omgang em.tv2.dk og ol.tv2.dk – i et såkaldt responsive design, der er et fleksibelt webdesign, hvor siden tilpasser sig den platform, som brugeren besøger siden fra. Er det via en pc, er siden typisk bred med flere kolonner med historier, og er det via en mobil, bliver siden lang med én kolonne.

»Flere og flere danskere går på nettet via mobilen, tablets eller andre platforme, og TV 2 vil møde danskerne der, hvor de er. Ofte er det en udfordring at tilgå et helt almindeligt site som tv2.dk fra mobilen, fordi det bliver meget småt at kigge på via den lille skærm. Derfor har vi naturligvis også længe haft vores mobile site, m.tv2.dk, og en række applikationer til mobiler og tablets, men pointen med at relancere tv2.dk i responsive design er, at vi fremover også tilbyder vores brugere hele tv2.dk’s indhold via en browser på alle platforme,« siger Laura Kragh-Sørensen, projektchef på TV 2 NET.

TV 2 er i gang med en større omlægning af hele tv2.dk til cms-systemet Drupal, og det er sportssiderne under sporten.tv2.dk, der først bliver lagt om. Det skyldes blandt andet den store sportssommer, der venter danskerne, med EM i fodbold, Tour de France og OL i London. EM er som bekendt godt i gang, og her er em.tv2.dk omdrejningspunktet.

»Em.tv2.dk og ol.tv2.dk er vores første sites, der er bygget op i responsive design. Umiddelbart kan de ligne helt almindelige websites, men de er bygget op i fleksible moduler, der indretter sig efter brugerens skærm og fungerer med både klik og touch. Det næste site er tour.tv2.dk, og herefter følger hele sporten.tv2.dk,« siger Christian Aarfing, senior-front end-udvikler på tv2.dk.

TV 2 udkommer også med applikationer til de store sportsbegivenheder og fortsætter sin udvikling af apps på væsentlige områder, men lanceringen af nye sites i responsive design er endnu et tilbud til brugerne om at kunne få indhold fra tv2.dk, uanset hvor de er, og hvilken platform de bruger.

TV 2 fortsætter migreringen til Drupal og udviklingen af responsive design til hele tv2.dk, og størstedelen af migreringen til Drupal forventes afsluttet i 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere