Home » Projektor » TV-projektor [TEST]: Gør film og sport til en større oplevelse
TV-projektor [TEST]: Gør film og sport til en større  oplevelse

TV-projektor [TEST]: Gør film og sport til en større oplevelse

Share
Den flotte og den lette

Med Optoma HD39Darbee behøver du ikke nødvendigvis trække gardinerne for, når det er lyst udenfor. Det kan du få behov for med BenQ W1050. Men igen: Den er også meget konkurrencedygtig på prisen.

Designmæssig tager Optoma prisen i denne test. Projektoren ser ret lækker ud med det mat-hvide chassis, frontgrillen og linsen skudt ud til den ene side. Mere vigtigt er det måske, at begge testdeltagere er kompakte og ikke vejer ret meget. BenQ-modellen er lige nogle få hundrede gram lettere.

Optoma har forsynet sin testdeltager med to v1.4a HDMI-indgange plus et minijack-output til lyd. Der er også en USB-port, som kan forsyne en streaming-dongle med strøm. Projektoren er 3D-forberedt, men der følger ingen 3D-briller med.

BenQ-modellen har en lille, akavet fjernbetjening. Det er nemmere at bruge det komplette sæt af knapper oven på chassiset. Der er to HDMI-indgange, VGA og 3,5 mm minijack ind og ud. Også her angives 3D-gengivelse, men brillerne leder du forgæves efter.

Overvej et lærred

Langt de fleste ejere af tv-projektorer benytter en passende, hvid væg til at projicere billedet op på. Det fungerer som regel ret godt. Men du kan give billedet endnu et lille løft med en dedikeret projektorskærm. Alle projektorproducenter tilbyder den slags skærme, der monteres på stuevæggen.

Se også:  BenQ XL2546 [TEST]: Rendyrket gamingskærm

Optoma tilbyder modellen ALR100 (billedet), der har en fast 16 mm-ramme og plads til et billede på 100”. På sådan en skærm slipper du får lysrefleksioner, og kontrast og farver forbedres især i rum med meget lys. Du kan dog også vælge en skærm, som rulles op og ned manuelt eller motoriseret.

Hvor skærmen med fast ramme koster nær de 10.000 kroner fås de mere almindelige projektorskærme uden motor fra 1000 kroner og opefter.

Nemt at komme i gang

Hvis du aldrig har prøvet en tv-projektor, vil du glæde dig over, at både Optoma og BenQ gør det nemt at få sat projektoren op. Der er gode skærmmenuer.

Du skal bruge cirka 3 meter for at kunne smide et ordentlig stort skærmbillede op på væggen med Optoma-projektoren. Ud over 1,6x zoom er der et stort udvalg af vertikal linseskift samt keystone-korrektion, og et testmønster hjælper med at låse fokus. Den manuelle zoom og fokusringen er lettilgængelige. Knapperne sidder oven på chassiset, men der følger og så en fjernbetjening med.

Ud over de sædvanlige billedjusteringer som lysstyrke, farve, kontrast og skarphed er der variabel gamma og “Dynamic Black”. Her styrkes kontrasten, men billedet får mere støj.

Se også:  BenQ Zowie XL2411P [TEST]: Rammer rigtigt på de vigtige ting

Konkurrenten fra BenQ har 1,2x zoom og skaber et 100″-billed på en afstand af 2,8-3,36 meter. Den manuelle zoom og fokuskontrollerne er intuitive. Ud over standardindstillingerne, er der et fint stort udvalg af muligheder for finjustering.

Optoma hd39darbee
optoma hd39darbee

Optoma HD39Darbee: Avanceret billed-behandling, flotte farver og skarpe detaljer leveres her af en prismæssigt fornuftig projektor i pænt design.

  • Kvalitetsindtryk: 3.5/5
  • Brugervenlighed: 4.5/5
  • Funktioner: 3 /5
  • Ydelse: 4/5
  • Pris: 4 /5
  • Samlet vurdering: 4/5
Testholdet mener:

Imponerer med et skarpt billede og glidende gengivelse af bevægelser. En velfungerende projektor, som vi kan anbefale.

Teknisk set
  • Optoma HD39Darbee
  • Visning: Single-chip DLP
  • Opløsning: 1920 x 1080
  • Lysstyrke: 3500 lumen
  • Tilslutninger: 2 stk. HDMI, minijack ud
  • Størrelse: 314 x 114 x 224 mm
  • Vægt: 2,81 kg
  • Pris: 7000 kr.
BenQ w1050
benq w1050

BenQ W1050: Meget billigere bliver brugbare projektorer til tv ikke. Du får ikke topydelse, men BenQ-projektoren falder heller ikke igennem.

  • Kvalitetsindtryk: 3/5
  • Brugervenlighed: 4/5
  • Funktioner: 2/5
  • Ydelse: 2.5/5
  • Pris: 5/5
  • Samlet vurdering: 3.5/5
Testholdet mener:

Trods en meget tillokkende pris er BenQ-projektoren ganske god. Det kompakte design og den lette vægt gør den samtidig ultratransportabel.

Teknisk set
  • BenQ W1050
  • Visning: Single-chip DLP
  • Opløsning: 1920 x 1080
  • Lysstyrke: 2200 lumen
  • Tilslutninger: 2 stk. HDMI, VGA, minijack ind/ud
  • Størrelse: 332 x 99 x 214 mm
  • Vægt: 2,56 kg
  • Pris: 5250 kr.

TAGS
BenQ
Optoma
tv-projektorer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S