Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tryk på farvekanonen

Endnu en gang har Alt om DATA fat i en Canon Pixma printer. Men hvor sidste nummers kandidat imponerede redaktionen, så klarer dette nummers testkandidat sig ikke helt så godt.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Pixma MX340 er en af de nyeste multifunktionsprintere fra Canon. Den udskriver, kopierer, scanner og fax’er, og så fylder den næsten alt for meget. Canon skriver selv, at det er den ideelle kombination til hjemmet og kontoret. Men den store klodsede printer er ikke noget, man har lyst til at have stående fremme.

Canon, der laver kameraer med et utrolig godt design, har ikke helt forstået at også en printer kan have et pænt design. De insisterer på, at deres multifunktionsprintere ser ud som de printere, der var fremme for 10 år siden, og det er ikke ment som en ros.

Ikke kun design

Men heldigvis for Canon er udseendet kun en lille del af den samlede bedømmelse af printere. Ellers var der ikke mange af deres printe-re, der ville score ret højt i test. Derfor valgte vi at se bort fra designet og gå i gang med den egentlige test af printeren.

Nu havde vi lige testet en Pixma-printer i sidste nummer, så vi gik i gang med at installere printeren på samme måde.

Det betyder, at vi koblede den på det trådløse netværk direkte fra printerens betjeningsdisplay og ikke via den medfølgende software. Men hvor sidste nummers Pixma skulle installeres på den måde, var det ikke tilfældet med Pixma.

Næ, da vi ville installere softwaren på vores computer, fik vi at vide, at der ikke kunne detekteres nogen Pixma printer, og at vi skulle slutte den til vores computer via det med-følgende usb-kabel.

Det gjorde vi så, og atter indtastede vi de nødvendige oplysninger for at få printeren på nettet, og nu virkede det så.

Indrømmet – vi skulle have læst manualen men ganske kort undrede det os, at Canon har to printere i samme serie, der installeres på forskellige måder. Men bortset fra det så gik installationen fint og tog faktisk ikke ret lang tid.

Printeren bruger kun to farvepatroner, en sort samt en med margenta, cyan og gul, hvilket er lidt surt, for det betyder, at du er nødt til at skifte en hel patron, hvis du for eksempel løber tør for den gule farve.

Der følger en del forskellig software med, så du kan scanne fra nettet, skrive fotografier ud i rammer og lignende samt hente flere ska-beloner fra nettet. Vi testede ikke softwaren men koncentrerede os om selve printerens egenskaber.

Altså – det var en rigtig god funktion, at du kan scanne fra den og direkte ind til din egen pc, og kvaliteten er helt i top på de scan vi så.

En rigtig rødhud

Men det gik ikke helt så godt, da vi kom til at skrive billeder ud. Her skal det lige siges, at vi brugte de optimale indstillinger på printeren, og Canons eget fotopapir i 10×15 størrelse. På den måde forsøgte vi at give printeren de bedste betingelser for et godt resultat.

Udskrifterne have et meget tydelig rødstik. Vi forsøgte flere gange og med forskellige motiver. Fælles for alle var, at når der var hud på billedet så blev den alt for rød, og da vi udskrev et billede af denne redaktørs tidligere hund, så blev pelsen også her alt for rød.

Det viste sig dog, at det ikke kun var den røde farve det var galt med. Et af billederne, vi udskrev, var taget med personen på en bag-grund af grønne blade fra et træ. Vi skal lige love for at de var blevet grønne, så meget at det var næsten virkede kunstigt.

Vi havde ikke noget at udsætte på udskriftshastighederne, der gik ikke mange minutter, fra printeren var begyndt at skrive ud til det færdige billede lå i udskriftsbakken.

Det var også dejligt at se, at udskrifterne ikke klistrede sammen, selv da vi skrev en hel stak billeder ud lige efter hinanden og undlod at hente dem før 10 minutter efter sidste udskrift var færdig, var de ikke klistret sammen.