Home » Hovedtelefoner og højttaler » Trust GXT 430 Ironn [TEST]: Benhårdt headset til den stålsatte gamer
Trust GXT 430 Ironn [TEST]: Benhårdt headset til den stålsatte gamer

Trust GXT 430 Ironn [TEST]: Benhårdt headset til den stålsatte gamer

Share

Trust GXT 430 Ironn har et hårdslående look, men sidder blødt og behageligt og levere en stor og fyldig lyd. Et rigtig godt køb for gamere, der ikke vil smide hele opsparingen på et headset

Det gælder om at se hård ud, når man begiver sig ud på den digitale slagmark. Som det ligger i navnet er Trust Ironn GXT 430 skabt så det ser ud som om det er støbt i jern. Lidt som en stridshjelm fra en middelalderkriger.

Det er dog kun hovedbøjlen, der rent faktisk er af jern. Resten er af hård plast, som på imponerende vis imitere det glinsende stål i bøjlen. Det giver fin mening med plast på ørekopperne, da det gør dem lettere, og faktisk havde vi nok også foretrukket det i hovedbøjlen, da selv små slag på metallet sender en ubehagelig resonans ned i ørekopperne og ud i dine ører.

Se også:  Gamingheadset med professionel mikrofon
Behageligt at bære

Det er dog generelt set et rigtig behageligt headset at bære. Det sidder solidt og sikkert på hovedet, men strammer ikke for meget. Ørekopperne går ikke hele vejen rundt om ørene, så de kan give lidt irritation ved flere timers brug, mens kunststoffet på puderne vil kunne blive lidt klamme, når det går hedt for sig.

Det er et kablet headset og kommer med en indbygget stofledning af fin kvalitet. Den er ikke så lang, men passer fint til at sætte ind i controlleren til en konsol. Der medfølger et forlænger kabel med, som du kan bruge hvis du spiller på pc og har brug for separat ind- og udgang til lyd og mikrofon.

Flot lyd

Lydkvaliteten er langt over hvad vi forventer af et headset i denne prisklasse. Der er anvendt 50 mm drivere, og de sikrer at lyden spænder fra det dybeste til det højeste i frekvensspektret, uden der skal kæmpes for det. Der er godt med overskud og flot stort stereobillede. Til såvel musik som film og ikke mindst spil leverer Ironn varen. Der er volumenknap siden af venstre ørekop, så du nemt kan regulere lydstyrken under spillet.

Se også:  Gaming-headsets [STORTEST]: Giv spillet ekstra dybde med god lyd

Også mikrofonen fungerer rigtig fint. Din stemme går klart igennem. Armen er dog lidt slatten. Mikrofonen svupper tilbage, hvis du prøver at skubbe den væk fra ansigtet. Tager du hætten af kan du tænde og slukke for mikrofonen.

Trust GXT 430 Ironn koster under fire hundrede kroner, og til den pris er det altså et virkelig fint headset, som kun kan anbefales, hvis budgettet ligger i denne ende af skalaen.


Trust GTX 430 Ironn
4

Dommen

359 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Gaming-headset
Trust

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S