Home » Forskning » Truer kvantecomputeren bitcoin og de andre kryptovalutaer?
Truer kvantecomputeren bitcoin og de andre kryptovalutaer?

Truer kvantecomputeren bitcoin og de andre kryptovalutaer?

Share

Systemet ser imidlertid ud til at fungere ganske godt, så længe ingen har en tilstrækkelig stærk computer. At uddrage en privat nøgle fra en offentlig kræver, at man løser et ECDLP (elliptic curve discrete logarithm problem), som det ville tage en almindelig computer i omegnen af 65 millioner milliarder år at løse.

En ukrypteret offentlig nøgle følger med hver bitcoin-transaktion – den fungerer som modtagerens adresse – og den er ubeskyttet i den tid, det tager for netværket at bekræfte blokken, det vil sige cirka ti minutter.

Det er teoretisk tid nok til, at en kvantecomputer, der er stærk nok, kan beregne den private nøgle og erstatte modtagerens adresse med en andens, før hashen bliver genereret. Minearbejdere ændrer nonce hele tiden, og en ændring kan passere uset.

Se også:  Kvantecomputerne er her nu...

Hertil kommer en anden sag. Man kunne bruge en kvantecomputer til langt hurtigere minedrift end nogen andre – og indsætte sine egne blokke i kæden med forbryderiske formål eller for at tvinge systemet i knæ.

Det store spørgsmål er derfor: Hvor mange qubits skulle en teoretisk kvantecomputer bruge til at udsætte bitcoin for en dåseåbner? 4000, siger Miruna Rosca, ph.d.-studerende i post-kvantekryptografi, i et interview med Decrypt. Hvor mange er der i de i øjeblikket stærkeste kendte kvantecomputere? 72 (Google). Eller måske 10 (Honeywell).

Eller muligvis 32 (IonQ). Den kinesiske Jiuzhang-computer oplyser intet qubittal, men dens operatører hævder, at den er 10 milliarder gange hurtigere end Googles. IBM lover os en 1000 qubit-maskine i 2023.

Se også:  Kom med ind i kryptovalutaernes hemmelige univers

Det tog 14 år for X86-cpu’er at gå fra 1 GHz til 4 GHz. Kan 4000 qubits være en realitet i 2037? Vi vil ikke vædde vores bitcoins på det modsatte, og det er nu op til blokkæde-arkitekterne at udvikle kvantesikker kryptografi, før deres hemmeligheder bliver afsløret.

TAGS
Bitcoin
kryptovaluta
kvantecomputer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S