Trenden lige nu: Buede skærme og ultra-opløsning

Trenden lige nu: Buede skærme og ultra-opløsning

Share

Det hotte lige nu – i hvert fald i nyhedsstrømmen – er skærme med ultrahøj opløsning og buet form. UHD eller 4K er nøgleordene, som dækker over, at skærmen har fire gange så mange billedpunkter som en full HD-skærm. Den har med andre ord et ultraskarpt billede, hvilket lyder attraktivt. En krum skærm giver også god mening. Man sidder som regel alene foran en pc-skærm, og krumningen giver en fornemmelse af at være omsluttet af billedet.

De buede skærme og skærme med 4K-opløsning – eller begge dele – er dog stadig et ret kostbart bekendtskab. Da vi testede de første af slagsen, lå priserne på mellem 15.000 og 30.000 kroner. I dag er skærmene faldet meget i pris. De er dog stadig lidt dyrere, end de skærme vi har med i testen her.

Er de merprisen værd?
Et godt eksempel på en prisoverkommelig, buet 4K-monitor er Samsungs SE790C. Den har en skærm på hele 34” og er i 21:9 superwide-format, der er en nydelse til film. I dag kan denne skærm erhverves for lidt over 6000 kroner.

Se også:  Philips BDM4350UC [TEST]: Kæmpeskærm, som skabt til det store overblik

Spørgsmålet er, om det kan betale sig at lægge de ekstra 2000 kroner oveni og købe denne skærm frem for testvinderen i den dyre kategori fra AOC. Svaret er ikke ligetil. For selvom det er imponerende med en skærm, der har så høj opløsning, så er der også nogle udfordringer, man skal overveje, inden der handles.

Læs også: Stortest: Den helt store skærmoplevelse

Del denne