Home » Processor » Tre er bedre end to
Tre er bedre end to

Tre er bedre end to

Share

Kom ind på livet af
triplechannel-hukommelsescontrollere på Intels formidable Core i7-processor

Intels nye Core i7-processor har oversteget vores forventninger til en opfølger til den i forvejen fremragende Core 2-chip. Core i7 er vanvittig hurtig, navnlig ved multithreadede applikationer og multitasking.

Men den er også en markant videreudviklet arkitektur, der er understøttet af nye platforme og chipsæt. En af de største ændringer er indførelsen af en integreret hukommelsescontroller. Elskere af AMD vil påpege, at Intel er fem år bagud med denne funktion. Athlon 64 havde en integreret hukommelsescontroller helt tilbage i 2003.

Men AMD har ikke nogen grund til at pege fingre. Core i7 har overhalet både Athlon 64 og AMD’s førende quad- og triplecore-chip, Phenom. I stedet for en konventionel dualchannel-controller er Core i7 den første pc-processor med tre uafhængige hukommelseskanaler.

Er denne glitrende nye triplechannel-controller en marketinggimmick, der svarer til, at en barberbladsproducent smider et par ekstra blade i høvlen – et spørgsmål om ”ud med to kanaler, vi går direkte til tre”? Eller er den en reel funktion, der giver fordele, som man kan mærke? Og hvis det sidste er tilfældet, hvad skal man så vide om køb, konfiguration og overclocking af hukommelsen på denne nymodens platform?

For det første leverer den nye hukommelsescontroller virkelig varen. I vores test pumper den over 18GB data ind i Core i7 på et enkelt sekund. Det er omkring tre gange så meget som Intels tidligere platforme, opnået med blot en ekstra kanal. Nok så imponerende er det, at båndbredden er dobbelt så stor som hos AMDs topmodel.

Men de 18GB er kun begyndelsen. Ved lanceringen understøttede Core i7’s integrerede controller kun officielt 1.066MHz DDR3-hukommelse. Vi kan forstå, at Intel i øjeblikket arbejder på at nå op på 1.333MHz DDR3-hukommelse på Core i7’s controller, og man skal kunne få support til formålet ved en BIOS-opgradering.

Når det gælder forbedringen af båndbredden, skal man blot kaste et blik på det enorme multithreadede gennemløb i denne nye chip. Den er ofte 40 procent og somme tider helt op til 60 procent hurtigere end den bedste Core 2-quadcore-processor.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

Der er imidlertid et par ulemper. Den integrerede controller gør overclocking lidt sværere. Med tre kanaler skal man bruge mindst tre dyre DDR3-dimm’er. Hvis vi taler om 1GB-blokke, kommer det til at koste lidt over 1.000 kroner. Men hvis man skal få det bedste ud af den formidable Core i7, vil vi anbefale, at man kører Windows Vista 64 med 6GB hukommelse, og så er vi oppe på 2.000 kroner. Hertil kommer udgiften til et nyt bundkort. Ingen opgradering til Core i7 kan kaldes billig.

[pt id=’2003362′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intels referencekort har fire hukommelsesslot men producenternes kort får seks.”‘]

Intels referencekort har fire hukommelsesslot, men producenternes kort får seks.

1 Tre ad gangen

‘Væn dig til at købe hukommelses-dimm’er i sæt på tre. Core i7’s triplechannel-controller betyder, at man skal bruge mindst tre dimm’er for at få det bedste ud af Core i7. Det skulle man i det mindste tro. I testen viste det modsatte sig at være tilfældet. To dimm’er og hermed to aktive kanaler klarer det faktisk aldeles udmærket.

2 Gang i båndbredden

Med tre kanaler og en integreret controller har Core i7 en hidtil uset rå båndbredde på 18GB/s. Til de første udgaver af Core i7 er det mildt sagt overkill. Men glem ikke, at der kommer en monstrøs otte-kernermodel i løbet af 2009, og den vil sluge alle de data, man kan hælde i den.

3 Glem frekvenserne

Core i7 understøtter officielt kun 1.066MHz DDR3-hukommelse. Det er derfor fristende at tro, at man kan få meget ud af at overclocke hukommelsen. I praksis gør større hukommelseshastigheder ikke den store forskel. Hvis man partout skal have lidt bedre hukommelsesydelse, kan det hjælpe næsten lige så meget at skrue ned for latenstiderne, og man risikerer ikke en nedsmeltning.

4 Vanvittigt bundkort

Da vi første gang så Intels eget X58-baserede bundkort, troede vi, at der var tale om en regnefejl. Hvordan kunne fire hukommelsesslot give mening på en triplechannel-platform? Det kan de strengt taget heller ikke. Men det ekstra slot gør det muligt at tilføje ekstra ramblokke på bekostning af en lille smule hukommelsesbåndbredde.

Se også:  Qualcomm og non-x86 er på vej

Ikke alle Core i7’er bliver triple-channel. Man skulle tro, at det var nok at forholde sig til den nye teknologi inden i de første Bloomfield Core i7-chips, men der kommer endnu to markant anderledes modeller i løbet af 2009.

De nye Lynnfield og Havendale er mainstream-udgaverne i Core i7-serien. De er ikke kompatible med den nye LGA 1.366-sokkel, der bliver brugt af de første Core i7’er. I stedet har vi fået LGA 1.160 og med den en reduktion fra tre til to hukommelseskanaler.

[pt id=’2003360′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”De første i7’er brugte LGA 1.366-soklen men Lynnfield og Havendale kommer til at bruge LGA 1.160 og har en hukommelseskanal mindre.”‘]

De første i7’er brugte LGA 1.366-soklen, men Lynnfield og Havendale kommer til at bruge LGA 1.160 og har en hukommelseskanal mindre.

Hvis det lyder skuffende, kan man trøste sig med, at det gør det billigere at samle de pc’er, der bruger dem, og de nyder stadig godt af en suveræn integreret controller, samtidig med at de leverer dobbelt så stor båndbredde som en Core-processor.

Indtil lanceringen af Core i7 var hukommelsen og cpu’en i en Inteldrevet pc ikke ligefrem perlevenner. Northbridge-chippen på bundkortet rummede hukommelsescontrolleren og fungerede som mellemled, der sendte data frem og tilbage.

Det lagde en buffer ind imellem hukommelse og cpu, hvilket betød, at man kunne skrue op for strømmen i hukommelsen uden at risikere at brænde cpu’en af. Ved Core i7 er controlleren flyttet over på selve processoren. Det giver en direkte forbindelse mellem hukommelse og cpu og dermed en helt ny risiko i forbindelse med overclocking af hukommelsen i jagten på større hastighed. Derfor anbefaler Intel en maksimal hukommelsesspænding på 1,65V – ikke nok til at nå op på frekvenser på 1.800MHz eller derover.

[pt id=’2003361′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den direkte forbindelse mellem hukommelse og cpu giver risiko for at give hukommelsen for høj spænding.”‘]

Den direkte forbindelse mellem hukommelse og cpu giver risiko for at give hukommelsen for høj spænding.

Når det er sagt, bør man bemærke, at overclocket hukommelse gør meget lidt for at forbedre Core i7’s ydelse. Den har masser af båndbredde med dimm’erne sat til standardindstillingerne. Hertil kommer, at de fleste bundkort omfatter funktioner til hukommelsesdeling i BIOS, så man kan skrue op for cpu’ens frekvens uden at ændre hukommelsens hastighed. Derfor kan man få en spænding, der ligger meget tæt på standardindstillingerne.


TAGS
core i5
Core i7
intel
Lynnfield

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S