Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tre ud af fire virksomheder har været ofre for it-kriminalitet - sikkerhedsbudgetterne er for små

En undersøgelse fra Kaspersky viser, at næsten hver fjerde virksomhedsleder mener, at deres it-sikkerhedsbudget er for lille. Deres holdning bakkes op af undersøgelsen, der viser, at mere end tre ud af fire virksomheder har været ofre for it-kriminalitet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kasperskys undersøgelse "Must-have cybersecurity insights for proactive business decisionmakers", der er foretaget blandt 1500 europæiske virksomheder, viser, at mere end tre ud af fire virksomheder (79 procent) har været ofre for it-kriminalitet. Kaspersky har tidligere afdækket, at én ud af hver tiende it-sikkerhedshændelse ville have resulteret i et alvorligt sikkerhedsbrud, hvis det ikke var blevet stoppet. Derfor forstår man også virksomhedernes frustration, når hver fjerde (23 procent) påpeger, at deres budget til beskyttelse mod cyberangreb er for lille.

Cyberangreb rammer virksomheder af alle størrelser og bliver en stadigt større trussel. Det vækker naturligvis bekymring i virksomhederne, og heldigvis findes der i dag avancerede løsninger, der kan hjælpe med at beskytte en virksomheds aktiver og reducere de økonomiske konsekvenser ved et angreb.

I takt med, at trusselslandskabet udvikler sig, udvikler it-sikkerhedsløsninger og -tjenester sig også. Men Kasperskys nye rapport viser desværre, at mange virksomheder ikke gør nok for at beskytte sig, da de ikke ved hvordan. Malware, uuddannet personale og manglende beskyttelse er udfordringer, der går igen.

Vanskeligt at overvåge enheder

Blandt de 1500 virksomhedsledere i undersøgelsen er to ud af tre bekymret for spyware (64 procent), ransomware (63 procent), malware (63 procent), målrettet angreb (63 procent) og angreb via e-mail (62 procent). Samtidig er mere end hver anden (53 procent) bange for, at medarbejderne tilsidesætter sikkerhedspolitikker og -praksis. Kun en femtedel (21 procent) har fuld tillid til de ansattes sikkerhedsbevidsthed. Desuden gør medarbejdernes øgede brug af personlige enheder og cloud-tjenester det, ifølge 64 procent af de adspurgte it-chefer, vanskeligt at overvåge eventuelle risici eller brud på sikkerheden.

"Uanset om det er medarbejdernes fejl, e-mail-angreb eller den stigende kompleksitet i it-infrastrukturen, der bekymrer, bør virksomhederne sætte sig ind i, hvad de sofistikerede it-sikkerhedsløsninger kan give dem udover endpoint-beskyttelse. Det er vores klare anbefaling, at man vælger én samarbejdspartner, der kan tilbyde både teknologisk og menneskelig ekspertise, så man har overblik over alt, hvad der foregår i ens netværk og derved kan beskytte det," siger Tim de Groot, der er regionschef i Norden og Benelux hos Kaspersky.

Kaspersky-undersøgelsen viste desuden, at virksomheder, der outsourcer deres cybersikkerhed, blev udsat for 10 procent færre it-sikkerhedshændelser end virksomheder, der kun opererer med interne ressourcer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere