Home » Tastatur » Allround-tastaturer [STORTEST]: Tre tastaturer der løfter hverdagens indtastning
Allround-tastaturer [STORTEST]: Tre tastaturer der løfter hverdagens indtastning

Allround-tastaturer [STORTEST]: Tre tastaturer der løfter hverdagens indtastning

Share

De fleste af os tilbringer mange timer foran et tastatur om ugen, hvad enten det er på arbejde eller hjemme. Der kan vist ikke herske uenighed om, at et godt tastatur til almen brug kan betyde meget for effektiviteten og helbredet sågar

Her har vi at gøre med tastaturer, hvor der nødvendigvis ikke gøres noget videre ud af, at de eksisterer. Det er dog ikke det samme, som at alle allround-tastaturer er skabt ens.

High end-tastaturer

De ultrabillige tastaturer, man kan finde på internettet til i omegnen af 100 kroner, har intet at gøre med de tastaturer, vi tester her. Vi betegner de tre deltagende allround-tastaturer for high end-tastaturer, blandt andet fordi de befinder sig i en prisklasse, der adskiller dem fra langt de fleste allround-tastaturer på markedet.

Kvaliteten af et tastatur bliver ekstra vigtigt i det øjeblik, hvor man som bruger har et stort dagligt skrivebehov, det være sig hjemme eller på arbejde, hvor mange sidder og taster i otte timer dag ud og dag ind.

Det fremstår tydeligt, at der er store forskelle på et gamingtastatur og et almindeligt allround-tastatur, som repræsenteret ved de tre efterfølgende tastaturer. Man kan sige, at almindelige tastaturer i offentligheden ‘lever et mere stille liv’. Der er simpelthen ikke så meget opmærksomhed om de enkelte tastaturer, som der er om de hypede gamingtastaturer.

Se også:  Microsoft Surface Go [TEST]: Luksus-tabletten skaleres ned
Den medfødte snusfornuft

Egentlig burde man lægge mindst lige så meget vægt på, at have det rette tastatur til hverdagsopgaverne som til gaming. Består meget af ens arbejdsdag af at sidde foran tastaturet, kan forskellen på det rette tastatur og et tastatur, der lige kan gå an, være som nat og dag.

Det at prøve et nyt tastatur kan sagtens rykke ved ens opfattelse. Man kan have benyttet et bestemt tastatur over et længere tidsrum og generelt været tilfreds med oplevelsen.

Men i det øjeblik man prøver et tastatur, man føler passer bedre til ens eget brugsmønster, kan meget ændres. Ganske vist er der visse kvaliteter, et tastatur helst skal besidde, men det er i sidste ende den enkelte bruger, der bedst kan mærke, hvad der passer til hans eller hendes personlige arbejdsform.

Se også:  Tastaturer [TEST]: Mekanisk vs. membran vs. optisk
Fremstillingskvaliteten betyder noget

Der kan også være forskel på, hvor meget kraft der skal til for at aktivere tasterne, samt hvor lang vandring tasterne har, før dette punkt nås.
Tasternes feedback kan også betyde noget for tasteoplevelsen, ligesom tasternes udformning, størrelse og indbyrdes afstand kan have betydning. Ergonomi kan også være tænkt mere eller mindre optimalt ind i løsningen.

En god ergonomi vil man være meget taknemmelig for efter længere tids brug. Alle tre tastaturer fungerer her, dog på hver sin måde, og i et enkelt tilfælde først helt som tænkt gennem tilbehør, der udvider funktionaliteten.

Man skal selvfølgelig heller ikke glemme de ekstrafunktioner, der måtte kunne styres fra tastaturet. Det er eksempelvis typisk, at funktionstasterne udover deres grundfunktion tillige har indbygget styring af mediefunktioner.

Det, der kendetegner disse allround-tastaturer, er, at der ikke slås så meget på specifikationerne, man får ikke informationer om vandringslængde med mere, og software er der typisk ikke. 

TAGS
Contour Balance
Logitech
Microsoft
Tastatur

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S