Home » Spil » Tre danskere på verdens første kvindelige hold i esporten Valorant
Tre danskere på verdens første kvindelige hold i esporten Valorant

Tre danskere på verdens første kvindelige hold i esporten Valorant

Share

Lenovo Legion udvider nu partnerskabet med den internationale esportsorganisation G2 Esports, der samtidig lancerer sit første kvindelige hold til spillet Valorant – et hold med tre danskere

Michaela Lintrup, Petra Stoker og Cecilie Kallio klinger måske ikke velkendt i mange danskeres ører, men de tre danske kvinder er alle stjerner i computerspillet Valorant, og de bliver nu en del af verdens første Valorant-hold kun bestående af kvinder.

Holdet, der får navnet G2 Gozen, hører under den internationale esportsorganisation G2 Esports. Lanceringen af holdet sker i forlængelse af en udvidelse af partnerskabet mellem Lenovo Legion og G2 Esports, der har base i Berlin.

Dræberinstinkt

Foruden de tre danskere, Michaela “Mimi” Lintrup, Petra “Petra” Stoker og Cecilie “Cilli” Kallio, kommer holdet til at bestå af to svenskere i form af Julia “juliano” Kiran og Zainab “zAAz” Turkie. Alle bliver udstyret med gaming-udstyr fra Lenovo Legion på lige fod med andre professionelle gamere i organisationen – blandt andet inden for spil som League of Legends, Rainbow Six Siege, Fortnite og Rocket League.

Se også:  Nyt tastatur til gamere med professionelle ambitioner

”Jeg er stolt over at se, hvad vores nye Gozen-hold har opnået på tre måneder. De er dedikerede og har et dræberinstinkt, der gør dem dels underholdende at overvære, dels svære at spille imod. Vi har et ansvar for, at deres udstyr giver de bedst mulige forudsætninger for succes, og netop derfor har det været væsentligt for os at have Lenovo med ombord,” siger Carlos ’Ocelote’ Rodriguez, der er stifter og administrerende direktør i G2 Esports.

”Udvidelsen af partnerskabet mellem Lenovo Legion og G2 Epsorts er et helt naturligt skridt. Begge brands er i stand til at levere på højeste niveau på hvert sit felt, og nu sikrer vi, at alle esportshold i G2 kan være konkurrencedygtige. Vi er samtidig stolte over at være med til at promovere og anerkende kvindelige gamere gennem aftalen med G2 Gozen,” siger Alberto Spinelli, marketingchef for Lenovo i EMEA.

Se også:  Mountain Everest Max [TEST]: Dyrt gamingtastatur – men det kan det hele


TAGS
esport
Gaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S