Home » Mus » Trackball – en mus med bugen i vejret
Trackball – en mus med bugen i vejret

Trackball – en mus med bugen i vejret

Share

Er du træt af almindelige mus og touchpads, er en trackball et alternativ, som kan være værd at overveje

Pegeredskaber til computere kræver ingen særlig præsentation – de er der bare, og selvom man kan trylle med piletaster, touchskærme og genvejskombinationer, kan ingen af os vist fungere ordentligt uden en mus og/eller en touchpad.

Uden at have foretaget nogen anden markedsundersøgelse end at studere venners og kolle-gers arbejdspladser, er det min vurdering, at bortset fra gamere, som ikke kan leve uden seje mus med ekstra knapper til arsenalet, klarer langt de fleste brugere sig med den mus – og det tastatur – som fulgte med deres desktop, og touchpaden på deres notebook.

Se også:  Logitech leverer massiv skrivebordslyd med subwoofer til rimelig pris

Skift til noget bedre

Folk er forskellige, og hvis et tastatur og/eller en mus opleves ubehageligt som arbejdsredskab, er det absolut en god idé at købe noget bedre grej.
Museskader er der i perioder blevet talt og skrevet meget om, og hvis en bruger har meget musearbejde, er en traditionel mus måske ikke altid sagen.

Så kan en trackball være værd at overveje. Først en advarsel: Hvis du skifter til sådan et pegeredskab, kommer du ikke alene til at tilhøre en ganske lille minoritet. Du gør også din computer personlig i en sådan grad, at almindelige brugere ikke kan navigere på dit virtuelle skrivebord. Om det er godt eller skidt, må du vurdere.

Se også:  Logitech Ergo M575 [TEST]: Lad tommelfingeren tage kontrol

Tommelfingeren i stedet for hele hånden

En trackball adskiller fra en almindelig mus ved at kunne bruges hvor som helst, men typisk har den sin helt faste plads ved siden af tastaturet. Hvor du er vant til at køre hele musen rundt på underlaget, flytter du med en trackball markøren rundt på skærmen med en stor kugle, som f.eks. kan styres med tommelfingeren.

Med en trackball får du mere bordplads at rode på, og hvis du skal navigere rundt på en stor skærm, risikerer du ikke at komme til at vælte glas eller krus.

[pt id=’2028965′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”One size fits most hands. Denne trackball er for stor til en meget lille pigehånd og for lille til en tømrerlab men ellers passer den til de fleste. USB-modtageren til venstre rager så lidt ud af computeren at den kan sidde permanent i næsten enhver notebook.”‘]

One size fits most hands. Denne trackball er for stor til en meget lille pigehånd og for lille til en tømrerlab, men ellers passer den til de fleste. USB-modtageren til venstre rager så lidt ud af computeren, at den kan sidde permanent i næsten enhver notebook.

Mange justeringsmuligheder

Logitech Wireless Trackball M570 blev lanceret for godt tre år siden og er stadig den mest avancerede mus af denne type fra verdensmesteren indenfor pegeredskaber.

Den trådløse modtager er krøbet enormt i størrelse i forhold til tidligere og kan altid sidde i en USB-port på en bærbar. Desuden kan den betjene op til seks kompatible enheder, f.eks. et almindeligt tastatur og et numerisk tastatur.

Trackball’en skal betjenes med en højre hånd, som ikke bør være meget lille. Herudover er der masser af muligheder for at personalisere indstillingerne med software fra producentens hjemmeside.

Det kan især betale sig at eksperimentere med kombinationer af markørens hastighed og acceleration, så du kan køre hurtigt hen over en stor skærm og stadig bevare en høj præcision.

Du kan også vælge, hvilke funktioner de fem knapper skal have. Jeg synes, at det er smart at kunne dobbeltklikke med scrolleknappen, og du kan have helt andre ønsker.

Som sagt er trackballs ikke for alle, men hvis du ikke bryder dig om dine nuværende pegeredskaber, ligger et muligt alternativ lige for din højre hånd.


Logitech Wireless Trackball M570
  • Funktionalitet
  • Pris
5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Logitech

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S