Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Trådløse laserprintere fra Brother

Brothers nye HL-5400-printere er billige i indkøb og drift og indeholder den nyeste teknologi til integration med smartphones, tablets og netbaserede servicer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tiderne er forbi, hvor en sort-hvid-laserprinter var et stort støjende skrummel, der blev anbragt i separate lokaler eller gemt godt af vejen i et hjørne af lokalet. Moderne laserprintere som Brothers nye HL-5400-serie er kompakte, hurtige, prisøkonomiske, miljøvenlige, støjsvage og udstyret med teknologi, der gør det muligt at forbinde smartphones og tablets direkte til laserprinteren.

HL-5400-serien omfatter fire medlemmer, der grundlæggende har samme teknologi og samme specifikationer, men som varierer indbyrdes med hensyn til funktionalitet, papirkapacitet og netværk.

Prismæssigt placerer de nye Brother-printere sig lunt i økonomiklassen. Det billigste medlem koster cirka 1.400 kroner, mens den dyreste koster cirka 2.100 kroner eksklusive moms.

Fælles for alle fire Brother-nyheder er en kraftig 400MHz-processor, der sikrer en udskriftshastighed på 38 sider i minuttet.

Foretrækker man at anvende duplex, der sparer papir, fordi printeren skriver på begge sider af arket, er hastigheden 18 sider i minuttet (9 ark). Med 1.200×1.200 dpi er udskriftskvaliteten meget høj for prisklassen, og det første ark dukker op i printerens udbakke, allerede 8,5 sekunder efter at printeren har modtaget dokumentet.

Med undtagelse af den billigste model kan alle i HL-5400-serien forbindes i netværk og har derfor også adgang til at benytte avancerede nye teknologier som Apple AirPrint eller Google Cloud Print.

Sidstnævnte kobler sig op til brugerens Gmail-konto og sikrer, at man kan udskrive på printeren, ligegyldigt hvor man er placeret – via en smartphone, en iPad, en laptop på farten eller en fremmed pc.

Brother tilbyder desuden den gratis iPrint&Scan-app, som fås til smartphones og tablets fra Apple og til Android og Windows Phone 7. App’en gør det muligt at printe for eksempel fotos, pdf’er og webindhold direkte fra ens smartphone eller tablet via netværket.

Brother hævder desuden, at de nye HL-5400-modeller er blandt de mest økonomiske og miljørigtige kontorprintere, man kan købe på det danske marked. Strømforbruget i drift holder sig typisk nede mellem 1,97 og 2,7 Wh pr. uge. Alle modeller har således både det nordiske Svanemærke og Energy Star-certificering. Desuden anbefales de af det danske Go’ Energi-initiativ som anerkendelse af deres lave strømforbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere