Home » Hovedtelefoner og højttalere » Trådløse earbuds med støjreduktion [TEST]: Trådløs nydelse i fred og ro
Trådløse earbuds med støjreduktion [TEST]: Trådløs nydelse i fred og ro

Trådløse earbuds med støjreduktion [TEST]: Trådløs nydelse i fred og ro

Share

 

Bose Quietcomfort earbuds: Superlyd og effektiv støjreduktion

Disse enheder leverer noget af den bedste lyd, vi hidtil har hørt fra in ear-hovedtelefoner

Bose har tidligere primært fokuseret sine trådløse anstrengelser på hovedtelefoner til fitness og løb, men dette sæt appellerer til mindre strabadserende aktiviteter.

Det første, man bemærker ved QuietComfort Earbuds, er, at de afgjort er til den store side, og det samme gælder batterietuiet. Hvis man er nybegynder inden for trådløse øretelefoner, er det vigtigt at vide, at de alle har etuier, som også fungerer som opladere via et indbygget batteri. Når man ikke har sine dyrebare øretelefoner på, kan etuiet ikke blot beskytte dem, det kan også oplade dem.

Selvom etuiets størrelse gør, at det kan være svært at få plads til det i en bukselomme, passer ørepropperne så komfortabelt og diskret i øret, som man kan drømme om. Det kan godt være, at de vækker mere opsigt end de andre enheder i denne test, men de er godt formgivet, når det gælder komfort og sikkerhed.

Se også:  Samsung Galaxy Tab S7+ [TEST]: Overlegen Android-tablet

Når man tager i betragtning, hvor mange andre fortrinlige muligheder der findes, ville de færreste nok acceptere så omfangsrige enheder, medmindre de fik markant kompensation på andre områder. Og den gode nyhed er, at det får man uden tvivl hos Bose QuietComfort Earbuds. De giver noget af den bedste trådløse lyd nogensinde, og i modsætning til den nærmeste konkurrent, Sonys WF-1000XM3, gør deres udformning dem lige så anvendelige til en indkøbstur som til at nyde musik, mens man sidder ned.

Støjreduktionen, der er allieret med den indbyggede lydisolering, er i sandhed imponerende, og man kan justere den i overensstemmelse med smag og behag – men de fleste vil naturligvis skrue den helt op. Musik, der bliver afspillet på disse enheder, har den velkendte Bose-lydkvalitet, uden at man er nødt til at skrue op for en masse buldrende baslyd. Uanset om man lytter til en højtopløst stream eller et YouTube-klip, har disse øretelefoner en glimrende evne til at få alting til at lyde forrygende. De er også vældig gode, når man tager imod et opkald eller bruger sin foretrukne stemmestyrede AI-assistent.

Se også:  Jabras nye earbuds har aktiv støjreduktion og bedre lyd - her er Elite 85t

Batteritiden, som er på seks timer pr. opladning plus yderligere 18 timer fra etuiet, kunne være bedre, men det er ikke nok til at tage modet fra os. Hvis man kan leve med de unægtelig voluminøse Bose QuietComfort Earbuds, er der ingen tvivl om, at man vil få stor fornøjelse af dem.

Dette imponerer os: Fremragende lyd og støj­reduktion. De er heldigvis langt mere komfortable, end de ser ud.

Dette burde forbedres: Vi kommer ikke uden om, at de virker udpræget klodsede.

Samlet vurdering: De bliver generelt slået af Jabra-enhederne, men hvis det er ren lydkvalitet, man ønsker, er disse Bose-skrumler de bedste.

TAGS
bose
jabra
Samsung

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S