Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Trådløs frihed der virker

Er du træt af ledninger, så tag et kig på Logitechs trådløse headset.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Headset til gaming er sjældent trådløse. Men det er dette Logitech-sæt, som kommunikerer på 2,4 GHz-båndet. Modtageren medfølger i form af en USB-dongle, du kan oplade i samme lader som til hovedtelefonen. Der er lovet ti timers batteritid.

I testperioden var der ”krudt” i batteriet i otte timer. Men det er ok – et batteri skal lige køres til, før det arbejder optimalt.

Den trådløse forbindelse er støjfri og kører rigtig godt. Og ud over komforten uden kabel kan du nyde at kunne skrue op og ned på siden af hovedtelefonen og samtidig styre dele af spillet med såkaldte G-taster på siden. Her finder du også mikrofonen, der kan klappes op, når du ønsker det.

G930 har 7.1 Dolby-support, men det kræver software til Windows for at fungere. Her er tale om en surroundeffekt, som virker med nogle spil og nogle computere. Vi kunne for eksempel ikke få det til at fungere med en PlayStation 3.

Logitech-sættet er ekstremt velfungerende, og lyddelen følger godt med. Der er en fin balance i hele registret, men du får ikke high end-sound som fra det fine Sennheiser-headset. Bassen er overraskende dyb med god punch, når der er eksplosioner i et spil. Så er målet en trådløs hovedtelefon, der i topgearet til gaming, er G930 inde i billedet.