Home » Router » TP-Link Archer AX6000 [TEST]: Smart enhed med 8 LAN-porte
TP-Link Archer AX6000 [TEST]: Smart enhed med 8 LAN-porte

TP-Link Archer AX6000 [TEST]: Smart enhed med 8 LAN-porte

Share

Med denne karakteristiske router kan man slippe for at anskaffe en separat switch til kablede enheder. Desuden er AX6000 klar til hurtigere end gigabit-internet

Designmæssigt følger TP-Links Archer AX6000 linjen fra firmaets tidligere toproutere til civilt brug – altså ikke gaming. Som modelnavnet antyder, har vi fat i en router med en total teoretisk båndbredde på 6 Gbps, fordelt med 1,148 Gbps på 2,4 GHz og 4,804 Gbps på 5 GHz.

Det mest spændende ved AX6000 skal vi dog om til bagpanelet for at finde. WAN-porten, som skal forbindes til teleudbyderens modem, har en kapacitet på 2,5 Gbps, hvad der kan blive skønt, når YouSee eller en anden udbyder lancerer internet med en større båndbredde end 1 Gbps, som aktuelt er toppen.

Se også:  Wi-Fi 6-hastighed til hjemmekontoret og små virksomheder

Det er også rart, at TP-Link har fundet plads på budgettet til otte LAN-porte – dobbelt så mange som normalt. Vi ved godt, at en 5-portswitch koster nærmest intet, men med AX6000 slipper mange for at have endnu en enhed stående. De to USB-porte – en A-type og en C-type – er let tilgængeligt placeret på højre side.

TP-Link AX6000 fungerer bedst med Wi-Fi 6-klienterne fra Samsung og Acer, men routeren rækker også godt igennem til Xperia 1-smartphonen, som ”kun” kører Wi-Fi 5.

TP-Links Tether-app klarer opsætningen – det hele foregår nemt og problemfrit – og hvis man får brug for at ændre nogen af indstillingerne, så er managementfunktionerne ganske nemme at navigere rundt i.

Se også:  Netgear Nighthawk XR1000 [TEST]: Formel 1-router til de sejeste gamere

Til prisen leverer Archer AX6000 en hurtig og stabil dækning i vores testmiljø. Samsung-smartphonen, som driller flere andre routere, er fint understøttet.


TAGS
router
TP-Link

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S