Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TP-links nye router er en hub til dit smarte hjem

TP-Link AC2200 Deco M9 Plus er et nyt smart home mesh wi-fi-system, der kan fungere som hub for dine smart home-enheder og samtidig sikre hurtigt wi-fi i hele hjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når Deco-enhederne placeres i forskellige rum i hjemmet, arbejder de sammen for at sikre stabilt netværk i hele huset og eliminere "sorte huller" i signalet. Systemet sørger for, at ens mobil, tablet eller computer altid automatisk kobler sig på den nærmeste Deco-enhed. På den måde undgår man, at forbindelsen forringes, når man bevæger sig fra rum til rum, og man opnår altid maksimal hastighed.

Med både IEEE 802.11r og 802.11k/v kan forbindelsen skifte fra én Deco-enhed til en anden, helt uden at man lægger mærke til det - også under streaming.

Overlegen tri-band hastighed

AC2200 wi-fi-systemet har tre separate trådløse bånd, der tilsammen giver en kombineret hastighed på op til 2134 Mbps: et 400Mbps 2.4GHz-bånd til surfing, online shopping og streaming af lyd, et højhastighedsbånd på 867Mbps 5GHz til gnidningsfri 4k streaming og gaming samt yderligere et 867Mbps 5GHz-bånd som backup. Smart Connect-teknologien sørger for, at hver enhed tilkobles det mest optimale bånd for at balancere trafikken og sikre hurtigt internet til alle husets enheder.

Deco M9 Plus' backhaul er også revolutionerende: Når trafikken er let, bruger Deco M9 Plus et enkelt 5GHz-bånd, men til tung trafik er der yderligere både et 5GHz og et 2.4GHz-bånd til backhaul, som sikrer hastigheder over 1000Mbps - og dermed er ideelt for brugere med gigabit-fiberforbindelser.

Indbygget hub til smart-enheder

Til forskel fra traditionelle wi-fi-routere har hver Deco M9 Plus-enhed en indbygget hub til smart-enheder - som dermed samler alle dine smart home-produkter på én platform. Deco M9 Plus er kompatibel med smart-pærer, -lys, -låse, -sensorer, -stik, -kameraer og meget mere - både fra TP-Link og fra andre førende brands.

Se den fulde list over kompatible produkter her.

Forbinder over 100 enheder

Under det minimalistiske ydre gemmer Deco M9 Plus på en Qualcomm Quad-core CPU, der gør det muligt at forbinde mere end 100 enheder - med hastigheder, der er mere end tre gange så hurtige som tidligere generationer af routere.

En lang række stærke features gør Deco M9 Plus til en af de mest avancerede tri-band mesh routere på markedet. Sikkerhedssystemet TP-Link HomeCareTM inkluderer bl.a. såkaldt "parent control", som gør det muligt at holde øje med og kontrollere de netværkssider - både apps og URLs - ens børn benytter.

Samtidig er der indbygget antivirus og trafikoptimerende "Quality of Service" (QoS). Og som med alle TP-Links produkter er både installation og styring gjort simpelt. Man kobler blot sin smartphone til Deco M9 Plus via Bluetooth og følger trin-for-trin-guiden for at konfigurere netværket, som man foretrækker det - nemt, hurtigt og smart.

Nøglefunktioner

• Maksimal rækkevidde: Wi-fi dækker op til 600 m2 (tre enheder)
• Overlegne AC2200 tri-band hastigheder: 1 x 400Mbps på 2.4GHz + 2 x 867Mbps på 5GHz
• Smart hub: Kan forbindes til og kontrollere alle dine smart home-enheder
• Kompatibel med TP-Link smart-enheder, Amazon Alexa, IFTTT og andre førende brands - pt. mere end 40 enheder, og flere bliver snart tilføjet listen
• Flere enheder: Kan have over 100 enheder tilkoblet samtidig
• Forbedret backhaul: Bruger alle tre wi-fi-bånd som backhaul, når trafikken bliver tung - og sikrer hastigheder over 1000Mbps
• TP-Link HomeCareTM: Forældrekontrol, QoS og indbygget antivirus-software
• Let installation og styring: App-baseret setup og bekvem netværksadministration via Deco-app'en
• Kraftfuld processor: Qualcomm Quad-core CPU
• Udvid når som helst: Tilføj flere Deco'er for at udvide rækkevidden til at matche dit hjem
• Understøtter IPv6 (Internet Protocol Version 6), den nyeste internetprotokol

Maksimalt trådløst signal er afledt af IEEE standard 802.11-specifikationer. Faktisk datagennemgang og trådløs dækning kan variere.

Deco M9 Plus koster 2.999 kroner og er snart tilgængelig hos Proshop, Wupti og Komplett.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere