Home » Stationær computer » Total computerpakke med computer og skærm
Total computerpakke med computer og skærm

Total computerpakke med computer og skærm

Share

Er du førstegangsbruger, eller du tænger til at skifte såvel den stationære computer som den gamle skærm ud, så læs mere om denne komplette løsning, der er klar til brug

MEDION AKOYA E2035D (MD8378) er en bundle bestående af en stationær computer, der kører Windows 8 og en 20″ led-backlight-skærm. Dette suppleres af et kablet tastatur og en ligeledes kablet mus. Sættet vil kunne købes i Aldi-butikkerne fra 12. december til 4.699 kroner.

Netop det faktum, at der er tale om en samlet pakke, kan være et af de største salgsargumenter. Om det er studerende eller måske ældre førstegangskøbere, ja, så synes computeren egnet til dem, der blandt andet søger en computer til at studere, søge på internettet eller til underholdning.

Overordnet set

MEDION AKOYA E2035D (MD8378) har en Intel Core I3-3220 dual core-processor, der har en hastighed på 3,30 GHz. Den har ikke Turbo Boost-funktionen, men den har hyper-threading og er derfor i stand til at arbejde med fire tråde samtidigt. Grafikkortet er et GeForce GT620 DirectX11-kort med hdmi, vga og dvi-stik.

Der er 4GB ddr3-hukommelse og en 500GB-harddisk. En ekstra feature er 802.11n WiFi, der supplerer den kablede 1Gbit/s-ethernetløsning som en mulig måde at forbinde til det hjemlige netværk.

Den 20″ AKOYA P54028-skærm har en hd+-opløsning på 1.600×900 pixels, som har en responstid på 5 ms. Disse egenskaber gør skærmen anvendelig til almindelig brug hver dag, men skærmen er også udmærket til multimediebrug.

Samlet set ser MD8378-bundlen ud til at være en komplet pakke, der vil kunne bruges af såvel nye brugere som den øvede computerbruger, der ønsker en god solid computer med passende ydelse til de fleste opgaver. Isoleret set er det allerede fra start klart, at grafikkortet ikke er et gamer-grafikkort som sådan. Grafikkortet synes mere egnet til multimediebrug og andre lettere grafiske opgaver.

Desktopcomputeren

MEDION MD8378 er af udseendet en typisk MEDION-desktopcomputer. Det har den sorte blanke finish og usb 3.0-dock. Den er beregnet til at anvendes sammen med MEDIONS HDDrive2go eksterne harddisk, der kan købes separat.

Som sædvanlig er der en dvd/cd-brænder-combo i en af de to 5,25″ eksterne bays, den anden er ubrugt. Under disse to befinder der sig en luge, der dækker over computerens multikortlæsersektion.

Processoren i MEDION MD8378 er som sagt en Intel i3-3220 dual core-processor, der kører ved 3,30 GHz. Det er en temmelig skarp processor, selvom det kun er Core i3-versionen af Intels processorer. Den er desuden baseret på Ivy Bridge-kernen, og kombinationen af hyper-threading og den høje clockspeed synes at være med til at gøre processoren ret kvik.

Ved normal brug klarer processoren de opgaver, der kræver en vis processorkraft. Dette kunne også ses i SiSoftware Sandra 2013’s aritmetiske cpu-test, hvor processoren scorede 51,83 gops (giga operations per second) i den aggregerede score.

Computeren er glimrende egnet til multimediebrug og produktivitetsrelaterede arbejdsopgaver som tekstbehandling, regneark og lignende opgaver.

Vi målte ydelsen i PCMark 7, hvor resultatet lidt skuffende endte på 2.665 PCMarks, det ser dog ud til, at det noget svage grafikkort har påvirket scoren negativt.

De generelle egenskaber

Selvfølgelig ville det have været dejligt med mere end 4GB hukommelse i en stationær computer, men det er tilstrækkeligt, så længe vi ikke taler hukommelsesintensive operationer. Det skulle være muligt at udvide hukommelsen til 16GB fordelt på to 8GB-ramklodser.

Harddisken har en størrelse på 500GB. Det er ikke voldsomt nu til dags, men er sikkert nok for mange mennesker.

Målingerne i HD Tune 5.00 Pro viste, at den gennemsnitlige overførselshastighed var på 108,5MB/s. Det er en god score, der må siges at være tilfredsstillende. I filtesten i samme benchmark gjorde drevet det oven i købet lidt bedre med en gennemsnitlig overførselshastighed på 126,3MB/s i sekventielle læseoperationer og 119,7MB/s i sekventielle skriveoperationer.

Grafikkortet er et GeForce GT620, og det er uden at sige ret meget mere et af de mere beskedne grafikkort i Nvidias arsenal. Dette viste sig i 3DMark 11, hvor scoren i entry-testen kun ramte E1. 214 3DMarks. Kortet er også mere et multimediekort, hvor den har tilstrækkelig magt og den fordel, at den er temmelig stille i drift. At ydelsen ikke er så voldsom, bekræftes af OpenGL-testen i Cinebench 11,5 64bit, hvor scoren endte på 7,08 fps.

MD8378 har 1Gbit/s-ethernet og 802.11n WiFi. Den har en integreret 5.1-kanals lydkort. Ud over dette er der i alt tre usb 3.0-porte, 5 usb 2.0-porte, 1 estat, 1 hdmi, 1 dvi, 1 vga, 1 multikortlæser og mikrofonindgang, headsetudgang samt stik til lydkortet.

Alt i alt viste MD8378 sig at have evner til at være en alsidig computer med vægt på allroundbrug og produktivitet kombineret med multimediebrug.

Perifert udstyr

Det medfølgende kablede tastatur, der leveres med MD8378, er ikke den mest glamourøse. Men det er dog et fint tastatur, der har store taster og et passende mellemrum mellem de enkelte taster. Tasterne klikker svagt i brug, men er ikke noget, der generer.

Musen er også kablet, den ligger godt i hånden, hvis du har en medium til stor hånd, fordi det er en temmelig stor mus.

Til slut er der den 20″ led-baggrundsbelyste MEDION AKOYA P54028-skærm. Det er ikke en touchskærm, den har en opløsning på 1.600×900 pixels. Skærmen er forholdsvis lysstærk, dog kunne den være noget mere lysstærk, hvis vi skulle bestemme.

Skærmen har gode farver, den er dog ikke egnet til grafisk arbejde, men farverne ser godt ud og er fint til de fleste. Betragtningsvinklerne er ikke de bedste, men den mest irriterende egenskab er, at displayet lider af “bleeding” i siderne. Dette skyldes, at baggrundslyset skinner igennem, og dette fænomen er mest synligt på mørke ensfarvede overflader.

Skærmen kan ikke justeres, andet end at skærmen kan vippes fremad eller bagud. Hvis brugeren sidder i et område med problematisk lysindfald, har P54028 den fordel, at den ikke er reflekterende.


AKOYA E2035D (MD8378)
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
MEDION AKOYA E4212 (MD99045)
Stationær computer bundle

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S