Home » Bærbar computer » Toshiba Satellite A665-14N
Toshiba Satellite A665-14N

Toshiba Satellite A665-14N

Share

Det er måske ikke testens allerstærkest ydende bærbare, men den er pænt med på flere områder og lige i hælene på de bedste

Denne Satellite A665 fra Toshiba udmærker sig ved at være en af testens mindste deltagere. Det kan være en fordel eller ulempe, alt efter prioriteter. Har man hang til skærme med høj opløsning, skuffer denne bærbare fra Toshiba med sin opløsning på blot 1.366×768 pixels.

Til gengæld er det testens eneste deltager, der tilbyder stereoskopisk 3D via kombinationen af Nvidias 3D Vision-kit, der medfølger, og en 120Hz skærm.

Den virker til gengæld nærmest filigran ved siden af nogle af testens andre deltagere. Helt afgjort til de brugere, der lægger større vægt på at flytte arbejdsstilling ofte end på store højtopløselige skærme.

3D-effekten er, som den er på alle bærbare, der anvender Nvidia 3D Vision, det vil sige, at lidt afhængig fra spil til spil gives en ganske glimrende 3D-fornemmelse i spilmiljøet. Det kan dog i visse situationer minde lidt om teaterkulisser, der er forskudt. Det er ikke Toshibas skyld, men teknologiens grænser.

Skærmen er af glare-typen og flot klar. Designet adskiller sig en anelse fra de andre bærbare ved hverken at være metal eller mat sort/gråt plast. Den virker en anelse mere sprælsk end hovedparten med et diskret semilyst gråt mønstret farvetema. Det er måske ikke testens allerstærkest ydende bærbare, men den er pænt med på flere områder og lige i hælene på de bedste.

Ydelsen er med andre ord god, hjælpesoftware får man som altid ved Toshiba masser af, og så er den ret mobil. Den vejer blot 2,8 kilo og holder ved let brug et rimeligt batteriforbrug. Tastaturet er godt, måske ikke helt så forfinet som hos visse andre, men det virker. Lyden i den bærbare er størrelsen taget i betragtning ikke helt galt afspadseret.


<a href="http://www.altomdata.dk/tags/Satellite" title="Mere indhold om Satellite">Satellite</a> A665-14N
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

En prisbillig bærbar, når man tænker på, at den kan klare 3D lige ud af indpakningen. Desværre betales dette med en lavere opløsning på skærmen. Den er specielt egnet til den, der vil spille 3D-spil.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Power notebook
Satellite
Toshiba

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S