Home » Bærbar computer » Toshiba Qosmio X770-10U
Toshiba Qosmio X770-10U

Toshiba Qosmio X770-10U

Share

Dette er ikke en bærbar, man slæber med sig alle steder, men når der skal spilles, kommer den store maskine til sin ret

Toshiba Qosmio X770-10U er et helt andet dyr end Samsung Chronos 7. Ganske vist befinder de sig i samme overordnede prisleje, men de kunne dårligt være mere forskellige. Her er der tale om en fuldgyldig gamingbærbar med 17,3″-skærm på 1.600×900 pixels. Skærmen er ret lysstærk og med flot billede, også her er der tale om en glareskærm, hvilket medfører en del refleksioner.

Det er grundet størrelsen ikke en bærbar, man slæber med sig alle steder, men når der skal spilles, er sagen anderledes. Ligesom i Chronos 7 sidder der en firekernet processor. Her er det blot en Intel Core i7-2630M, der med 2,00GHz er 200MHz langsommere end førnævnte.

Se også:  Asus lancerer 16" OLED-laptops med heftige specifikationer

Der er 8GB ddr3-ram og til gengæld et GeForce GTx560M, der bringer Qosmio X770-10U op i et andet luftlag, når talen falder på spilydelse. Også takket være en god harddisk er den samlede ydelse i de forskellige opgaver stadig fornuftig, når det gælder almindelige opgaver, trods cpu’en ikke er så højt taktet.

På fordelssiden skal det også siges, at så længe der ikke spilles, støjer denne bærbare ikke ret meget, og varmeproblemer opleves ikke. Da det er en spilcomputer, er lyden ret vigtig, og her skuffer Qosmio med sin Dolby Advanced-audio og Harman Kardon-højttalere heller ikke. Batterilevetiden er dog ikke noget at skrive hjem om, selvom fire timer i ’Læs’-testen ingen selvfølge er for en gamerbærbar.

Se også:  HPs Spectre X360 14 [TEST]: Bærbar helt til kanten

Features er ikke ekstravagante, dog er der blu-ray-drev, hvilket er et plus. Den bærbare skråner lidt, så den er behagelig at anvende trods størrelsen. Tastaturet har en god størrelse og god respons, touchpad’en kunne måske være en smule større, men den har et godt bid. Endvidere kan den deaktiveres.


Qosmio X770-10U
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Stærk gamingbærbar med blu-ray-drev og nok muskler til det meste. Qosmio X770-10U er shinet op uden at gå for vidt. Den har en flot lysstærk skærm. Der er endvidere enkelte smarte tastefunktioner.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
gaming bærbar
Laptop
Qosmio
Toshiba

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S