Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TopDox giver samlet adgang til dine filer i skyen

Appen TopDox til Windows 10 gør det nemt at overføre, se, dele og redigere alle de filer, som du har gemt online.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

TopDox er en gratis app til Windows 10, som du finder i Windows Store ved at søge på ”TopDox”. Appen giver nem adgang til filerne gemt i skyen uanset, om du bruger DropBox, Google Drev eller Microsoft OneDrive. Du kan bruge den gratis for at skabe adgang til alle dine filer gemt i en skytjeneste.

Vil du tilføje flere, koster det et månedligt abonnement (fra 20 kroner). TopDox har en brugervenlig grænseflade, som gør det nemt at uploade, se og dele filer uanset, hvilken tjeneste du bruger. Det er også let at downloade filer til offline-visning, når du ikke har forbindelse til nettet.

Smart nok kan du med TopDox også se og eksportere Open-Office- og Microsoft Office-dokumenter som PDF-filer inde fra selve appen. Du kan også bruge den til at redigere Google Docs og Sheets og se sky-baserede videoer og fotos.

Windows trin for trin

Appen Topdox egner sig til:

Windows 10

Windows 8.1

Windows 8

Windows 7

Denne trin for trin-anvisning er udført i Windows 10.

Datatid Techlifes bedste tip: Vælger du et abonnement på månedsbasis, kan du endnu mere.

Blandt andet kan du konvertere dokumenter til forskellige filformater.

 

1. Tilmeld dig TopDox

Det første, du skal gøre, når du har downloadet TopDox, er at oprette en konto. Dette giver dig adgang til dit arbejdsområde på en af dine enheder. Du vil derefter blive bedt om at knytte en af dine cloud-konti. Tilknytning af flere tjenester koster et månedligt gebyr. Indtast dine login-oplysninger, når du bliver anmodet om det.

 

2. Få adgang til dine filer

TopDox giver adgang til alle filer på din computer, fra eksterne drev som en USB-dongle samt de filer, du har i din skytjeneste. Du skifter mellem placeringerne ved hjælp af venstre menulinje. Hver visning giver også mulighed for at overføre filer mellem drevene og skyen. Du til hver en tid bruge appen til at oprette nye mapper.

 

3. Upload dine filer

Flyt filer fra din pc ved at åbne den relevante mappe og vælge værktøjet ”Selection”. Afkrydsningsfelter vises ud for hver fil. Vælg de filer, du ønsker at uploade, og derefter ”Copy to”. Nu vises et nyt vindue, som giver dig mulighed for at vælge destinationen. Vil du oprette en ny mappe, vælger du værktøjet ”Folder” i menulinjen.

 

 4. Hent filer

Du henter filer fra din cloud-tjeneste på samme måde, bare den anden vej. TopDox giver dig ikke mulighed for (endnu) at kopiere mapper, kun at overføre de enkelte filer fra hver enkelt. Men det bør ikke være noget større problem, hvis du kun vil uploade og dele individuelle dokumenter eller fotos.

 

5. Find dine filer

Har du mange filer i skyen, kan det være svært at huske, hvad der er gemt hvor. Heldigvis har TopDox et globalt søgeværktøj, som finder alle dine cloud-baserede filer plus de, som er lagret lokalt på din pc. Vælg forstørrelsesglas-ikonet fra menuen til venstre (eller fra menuen til højre), og skriv, hvad du leder efter, i søgefeltet.

 

6. Se et dokument

Vil du se et dokument, som du eller en anden har uploadet, så dobbeltklikker du på dets ikon for at åbne det i TopDox. Brug pile-ikonerne nederst på skærmen for at flytte fra side til side, og brug ikonet med forstørrelsesglasset for at zoome ind og ud. Gem dokumentet som en pdf ved at klikke på ”…” og derefter ”Print” for at udskrive.

 

7. Se et foto eller en video

Med TopDox kan du se billeder og videoer, der er gemt i skyen, ved at dobbeltklikke på filen. Når filen er downloadet, åbnes den i TopDox’ hovedvindue. Brug forstørrelsesglasi-konerne i nederste højre hjørne for at zoome ind eller ud. Du kan afspille en video, styre lyden og sende den til visning på en anden enhed.

 

8. Rediger et dokument

Du kan ikke redigere dokumenter fra Microsoft
Office eller OpenOffice i selve appen. Her skal du bruge det relevante program på din pc. Men har du linket TopDox til din Google Drev-konto, kan du redigere Google Docs på samme måde, som hvis du brugte en browser med tekstværktøjer til din rådighed.