Top-7: Verdens mindste computere

Top-7: Verdens mindste computere

Share

Hvor lille kan en komplet pc egentlig blive? Her er verdens mindste computere – eller i hvert fald et godt bud på dem. De kan hver for sig ligge på en håndflade, men kan alligevel bruges til tekst, web, mail og alle de andre dagligdags opgaver

Bærbare computere har næsten udkonkurreret de store, stationære pc’er, men det er stadig nødvendigt med en pc af en vis størrelse, hvis det er de rå kræfter, man går efter. Men, men, men – se blot her …

Vi har været på ekspedition og fundet computere, der er så små, at de kan ligge i en håndflade. Nogle af dem kan puttes ned i lommen. Og de er ikke specielt handicappede. De kan håndtere HDMI, flere skærme på én gang og endda fungere som hjemmets mediecenter.

Se også:  Dell XPS 13 [Test]: Fuldblodsmaskine til god pris

Her er syv af mini’erne. Er de verdens mindste? De er i hvert fald ekstremt klejne. Og de kan alle afvikle et styresystem og udstyres med apps og programmer til underholdning og arbejde. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor meget kraft der kan presses ind på så lidt plads.

Nr. 7: 1039 cm3

Acer REVO RN66_PW3215U

Windows 10-boks:

Skal din mini-computer køre Windows 10, så er Acers lille æske et bud. Revo er udstyret med en velvoksen ssd, den har selvstændig grafikprocessor, relevante porte til grafisk levende billeder og naturligvis mulighed for tilslutning af mus og tastatur.

minicom7

Acer REVO RN66_PW3215U

Størrelse: 14 x 14 x 5,3 cm
Vægt: 650 g · Processor: Intel 1,7 GHz dual core · Ram: 4 GB ddr3l SD-ram · Harddisk: 128 GB ssd · Styresystem: Windows 10 Home · Porte: 4 x USB 3.0/3.1, 1 x HDMI, 1 x DisplayPort, 1 X LAN, 1 x hovedtelefoner/mikrofon, kortlæser · Pris: 2222 kr.

Se også:  Sæt din Pi i arbejde
Nr. 6: 966 cm3

HP Elite Slice G1

Professionel pc:

Mini-computere er også til professionelt brug. HP’s maskine er bestykket som en normal pc med I7-processor, 8 GB ram og ssd af M.2-typen, som giver ultrakompakt lagerplads i flere lag. Både harddisk og ram kan udvides og opgraderes. Pc’en har indbygget højttaler og indgang til mus og tastatur.

minicom6

HP Elite Slice G1

Størrelse: 16,5 x 16,5 x 3,55 cm
Vægt: 1000 g · Processor: Intel i7 2,6 GHz dual core · Ram: 8 GB ddr4 SD-ram · Harddisk: 512 GB ssd · Styresystem: Windows 10 Pro · Porte: 4 x USB 3.0/3.1, 1 x HDMI, 1 x DisplayPort, 1 X LAN, 1 x hovedtelefoner/mikrofon · Pris: 13.200 kr.

Nr. 5: 719 cm3

Acer Chromebox CXI2_Qb3215U

Mikro-tårn:

Dette mini-tårn til skrivebordet har mulighed for trådløs eller kablet forbindelse til mus og tastatur. Ram-kapaciteten kan fordobles, og den lille maskine arbejder trådløst med to egne antenner. Du kan bruge Chrome-computeren som arbejdshest og som medieserver med fælles fildeling på netværket.

minicom5

Acer Chromebox CXI2_Qb3215U

Størrelse: 16,57 x 13 x 3,34 cm
Vægt: 600 g · Processor: Intel 1,7 GHz dual core · Ram: 4 GB ddr3l SD-ram · Harddisk: 16 GB ssd · Styresystem: Chrome OS · Porte: 4 x USB 3.0, 1 x HDMI, 1 x DisplayPort, 1 X LAN, 1 x hovedtelefoner/mikrofon · Pris: 2300 kr.

Computer på en pind

Intel Compute Stick er en smart-stick med Intel-processor, 64 GB hukommelse og Windows 10. Den koster 2500 kroner. Kan bruges sammen med et tv.

Computere fås også i dongle-størrelse. Intel Compute Stick er et godt eksempel. De små pinde kaldes smart-sticks, og de kendes fra streaming-enheder, du sætter i ”dumme” tv for at få en brugerflade med apps. Mini-pc’en skal sættes i et af skærmens eller tv’ets HDMI-porte for at få en komplet Windows-pc på skærmen.

Vi har ikke taget denne type med i vores top-7-liste, for det er ikke helt ægte computere. De kan for eksempel ikke tilføres mere ram, men du kan ofte udvide lagerpladsen, hvis enheden har kortlæser. Ikke alle de små smart-sticks har et styresystem installeret ved levering.

 

Del denne