Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Pdf er et allestedsnærværende format, som alle computerejere jævnligt støder på. Adobe Reader er det mest udbredte program til at læse dokumenterne, men det er ikke lige hensigtsmæssigt på alle punkter, og der findes faktisk alternativer, som byder på fordele, du ikke finder i Adobe Reader. PDF-XChange Viewer 2.0 er et glimrende eksempel, der håndterer pdf’er hurtigt og effektivt.
Også når det kommer til backup, er der mange forskellige muligheder for at finde gratis programmer, der klarer sagerne på glimrende vis. De fleste er forholdsvis simple, men Paragon Backup & Recovery 2010 Free Advanced tilføjer ekstra funktionalitet med virtuelle maskiner, partitionering, sikker filflytning og differential backup.