Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der er store fordele ved at gemme filer online. Du slipper for at bruge plads på din egen harddisk og du kan tilgå dem overalt, hvor der er en computer og en internetforbindelse. Flere og flere tjenester gør det muligt uden at forlange en krone for det, og en af de nyeste er Amazon Cloud Drive, der giver 5GB gratis plads samt en simpel mappestruktur, hvor du kan ordne dine filer.
De fleste computere er fyldt med software, som skal opdateres løbende. Det er dog ikke alle programmerne der automatisk opdaterer sig selv, og det kan derfor være svært at holde styr på om alle programmer er opdateret hele tiden. Personal Software Inspector gør det imidlertid arbejdet for dig, og sørger for at din software er opdateret konstant.