Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tilpasser sig omgivelserne

Dette danske headset tilpasser sig til omgivelserne. Mikrofonen justerer
sin følsomhed i forhold til støjniveauet. Vi oplevede desværre, at den
gode idé fejlede, da vi befandt os i kraftigt blæsevejr.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her måtte vi opgive at fortsætte samtalen, idet personen i den anden ende kun kunne høre støj. Når der var hul igennem, oplevedes lyden til tider metallisk og upræcis. Lydkvaliteten er dog glimrende i mere stille vejr samt indendørs selv med en del baggrundsstøj.

Jabra Motion er yderst brugervenligt. Det er enkelt at forbinde det via Bluetooth-menuen eller NFC. Når der bliver ringet til dig, fortæller Jabra Motion, hvem der ringer. Vil du modtage opkaldet, skal du blot sætte headsettet på øret.

Efter tryk på en knap for enden af mikrofonstangen kan du bruge din stemme til at vælge en funktion. Skal du justere lydstyrken, ruller du på bagsiden af ørebøjlen, hvilket er en bedre løsning end trykknapper. Prisen for din sejlivede taleven er dog en anelse høj i forhold til kvaliteten.