Home » Software » Tilpas Båndet i Office
Tilpas Båndet i Office

Tilpas Båndet i Office

Share

Placer alle dine mest brugte kommandoer i Microsoft Office 2010 på enkelt fane i Båndet, så har du en hurtig genvej til dem

Båndet i Microsoft Office gør det nemmere end tidligere at få adgang til relevante kommandoer. Men måske er de funktioner, som du bruger oftest spredt ud over forskellige faner, og det kan være ret irriterende hele tiden at skulle skifte imellem dem. Det kan der gå meget tid med.

Det er der en effektiv løsning på. For i Microsoft Office 2010 kan du tilpasse Båndet i hvert enkelt program – for eksempel Word og Excel.
Du kan indsætte dine favoritkommandoer, også nogle, som slet ikke findes i Båndet i den “præfabrikerede” version.

Udover at vise dig, hvordan du opretter din egen fane, viser vi, hvordan du laver en backup af den og eksporterer til en anden computer.

[pt id=’2022286′ size=’large’ link=’file’]

 

Ordknuser

Båndet

En række værktøjsfaner opdelt i faner øverst på skærmen i de nyeste versioner af Microsoft Office. Båndet erstatter den menu-baserede bruger-flade i andre applikationer.

Fanegrupper

Hver fane deler sine kommandoer op I grupper, for eksempel har Startside-fanen i Word grupperne Klip, Skrifttype, Afsnit, Typografier og Redigering.

1 I gang med tilpasningen

Begynd med at åbne en Microsoft Office 2010-applikation. Her har vi valgt at bruge Word, men du kan også tilpasse Båndet i Excel, Access, Publisher osv. Højreklik et eller andet sted på Båndet. I vinduet vælger du ”Tilpas Båndet” for at åbne et dialogvindue med forskellige muligheder.

[pt id=’2022287′ size=’large’ link=’file’]

 

Klik på “Ny Fane”-knappen, og en ny fane dukker op i Hovedfaner-listen til højre i vinduet. Den hedder meget passende ”Ny fane”, og tjek, at den er markeret. Hvis ikke, skal du blot klikke en gang på den. Klik derefter på ”Omdøb”-knappen for at ændre navnet til noget mere beskrivende.

[pt id=’2022288′ size=’large’ link=’file’]

 

Skriv et navn til den nye fane – det kan være dit navn, “Mine kommandoer” eller noget andet, som er sigende, og klik derefter på ”OK”-knappen. Brug pileknapperne til højre for at ændre fanens position i Båndet. Hvis den rykkes op på listen, sidder den længere til venstre på Båndet.

Se også:  Før, under og efter ferie: Den store sommerguide
[pt id=’2022289′ size=’large’ link=’file’]

 

Herefter skal du oprette grupper, som du bruger til at organisere dine forskellige kommandoer i. En findes i forvejen, ”Ny gruppe (bruger)”. Vælg denne, klik på ”Omdøb” og giv den et navn. Vælg ikke et ikon. Klik herefter på ”OK”. Tilføj nye grupper med knappen “Ny gruppe”.

[pt id=’2022290′ size=’large’ link=’file’]

 

”Vælg kommandoer fra” til venstre rummer de mest populære kommandoer. Klik på rullegardinmenuen for at vælge et andet sæt kommandoer. Du kan for eksempel vælge alle kommandoer eller kommandoer, der ikke findes på Båndet.

[pt id=’2022291′ size=’large’ link=’file’]

 

Skrol listen for at finde kommandoer, som du vil tilføje til din fane. Klikker du på et ”+”-tegn udvides indholdet af en kommando. Klik på den fanegruppe, som du ønsker kommandoen skal ligge under. Klik herefter på ”Tilføj >>”-knappen i midten.

[pt id=’2022292′ size=’large’ link=’file’]

 

Kommandoer kan fjernes fra grupperne ved at vælge dem og klikke på knappen ”<< Fjern”. Du kan også ændre rækkefølgen ved at benytte op- og nedpilene. Hver kommando kan tildeles et nyt navn eller få tildelt et ikon. Klik på ”Omdøb” for at gøre dette.

[pt id=’2022293′ size=’large’ link=’file’]

 

Når du er færdig med ændringerne, klikker du ”OK”. Fanen dukker op i Båndet, og du kan klikke på den for at se, hvad den gemmer. Hvis du vil lave yderligere ændringer, kan du blot klikke hvor som helst på Båndet og gennemgå processen en gang mere i det dialogvindue, som åbner sig.

[pt id=’2022294′ size=’large’ link=’file’]

 

Lav en backup af din fane ved at klikke på ”Importér/Eksportér”-knappen. Vælg ”Eksportér alle tilpasninger”. Gem filen et sikkert sted (på en USB-nøgle eller cd for eksempel). Du kan gendanne dine indstillinger ved at importere dem og på knappen vælge ”Importér tilpasningsfilen”.

[pt id=’2022295′ size=’large’ link=’file’]

 

Du har nu alle dine foretrukne Microsoft Office-kommandoer på en enkelt fane, som det er nemt at få adgang til. Du behøver ikke skifte fane for at få adgang til de værktøjer, som du bruger hyppigst. Resultatet er, at du kan koncentrere dig om dit arbejde, ikke kommandoerne, og på den måde bliver du meget mere produktiv.

[pt id=’2022296′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Guide
Microsoft Office 2010
Tips og trick
Windows 7
Windows Vista
windows XP

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S