Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er enkelt at planke designet af en kaffekande eller en blomstervase. Til gengæld er det også rimelig enkelt at opdage det og slæbe synderen for en dommer for at få en tilkendegivelse af, om der rent faktisk er tale om brud på ophavsretten. Ganske som en nylig tvist mellem en keramiker og Netto i skikkelse af Salling Group har vist det. Bevisets stilling bliver derimod straks sværere, når vi bevæger os væk fra fysiske produkter og over i kodning af software eller de algoritmer, der for eksempel ligger til grund for en tjeneste eller serviceydelse.
Samtidig kan en sådan krænkelse have flere ansigter – for eksempel hvis en samarbejdspartner anvender ens arbejde til formål, der ikke er aftalt, eller stjæler det for at patentere det. Et eksempel herpå er Aalborg Universitet, der har samarbejdet med kinesiske forskere, som – tilsyneladende, uden at universitetet vidste det – har bragt den kinesiske it-gigant Hikvision ind i samarbejdet. Det er problematisk for et sådant forskerarbejde, dels fordi firmaet har kommercielle interesser, dels fordi der i det konkrete tilfælde er tale om et firma, der leverer løsninger til masseovervågning og har det kinesiske militær i ejerkredsen.
Kend dine partnere
”Jeg kender naturligvis ikke detaljerne, når man har beskyldt Aalborg Universitet for at have hjulpet det kinesiske styre med at udvikle en løsning til masseovervågning. Men jeg vil godt gå så langt som til at sige, at man formentlig er blevet taget med bukserne nede. Hvis en kineser kommer til dig for at etablere et samarbejde, kan du være rimelig sikker på, at han ikke gør det for dine blå øjnes skyld, men fordi du har en teknologi, han er interesseret i at få fingre i.”
Så klart udtrykker Kina-eksperten Christina Boutrup sig i forbindelse med den konkrete sag. Hun siger videre:
”Om der helt konkret er tale om en krænkelse af de danske forskeres rettigheder, ved jeg naturligvis ikke, men jeg ved, at de kinesiske forskere sammenlignet med Danmark er meget tættere knyttet til opstartsmiljøet, og der skal man være klar over, at der er stor risiko for indblanding af kommercielle interesser. Derfor kan jeg også give det gode råd, at man definerer en ”code of conduct”, allerede inden et samarbejde etableres. Der skal ganske enkelt være klarhed over den udviklingsmæssige dagsorden, lige som man naturligvis skal kende alle parter i samarbejdet.”
Dansk rettighedsforkæmper
Nu er det selvfølgelig ikke kun i forskermæssig sammenhæng, der er risiko for at blive taget ved næsen. Det er der også i den kommercielle verden, hvor det i lige så høj grad gælder om at beskytte sin intellektuelle ejendomsret i forhold til såvel brands som produkter og services. Især når det gælder data, der flyder på kryds og på tværs mellem forskellige interessenter, kan det være mere end almindelig svært, men en dansker er nu sat i spidsen, når det gælder om at kæmpe for virksomheders designrettigheder og beskytte dem mod ulovlig kopiering eller ulovlig anvendelse.
Advokaten Anette Rasmussen er tiltrådt som præsident for organisationen ECTA, der rådgiver EU-Kommissionen inden for den lovgivning, der handler om beskyttelse af intellektuel ejendomsret, og de næste to år skal hun dels passe sit daglige arbejde som partner i rådgivningsvirksomheden AWA Denmark, dels som blot den anden dansker nogensinde stå i spidsen for arbejdet med at assistere EU-kommissionen med såvel ekspertviden som praktisk brancheerfaring omkring lovgivningen på området.
EU kigger på lovgivningen
”ECTA arbejder blandt andet for at fremme uvildig viden og faglighed i EU inden for kerne-områderne varemærkeret, design, ophavsret og anden intellektuel ejendomsret samt internetrelaterede emner. Noget af det, der står øverst på min to-do-liste, er at kigge rettighederne efter i sømmene i forhold til kunstig intelligens og andre nye teknologier med henblik på at få dem opdateret, så virksomhederne får den beskyttelse, de har behov for,” siger Anette Rasmussen, der både nationalt og internationalt er anerkendt for sin ekspertviden inden for dette retsområde.
Netop nu har EU-kommissionen desuden fokus rettet mod at få skabt en såkaldt Digital Services Act, der skal tjene som fundament både for de retningslinjer, der skal gælde for aktører i det digitale univers samt som beskyttelse for de forbrugere, der anvender deres tjenester og services. I Anette Rasmussens optik er det vigtigt at gøre en indsats for, at EU-lovgivningen er harmoniseret i praksis, og at rettighederne rent faktisk kan bruges i praksis, samt at de er tidssvarende. Den nye Digital Services Act er første skridt i en retning mod egentlig lovgivning på det område.
Et spørgsmål om moral og etik
”I den sammenhæng fungerer ECTA som en af mange rådgivere for EU-Kommissionen, der går bredt ud med henblik på at indhente information, inden lovgivningsapparatet sættes i gang. 14 komiteer under ECTA kommer på forskellig vis til at arbejde med emnet, og der arbejdes ikke blot på tværs af Europa, men på tværs af hele verden,” siger Anette Rasmussen og føjer til, at også emner som etik og moral får stor betydning for udviklingen og ikke mindst anvendelsen af eksempelvis løsninger, der bygger på kunstig intelligens. Et område, der som bekendt er i markant vækst.
”Beslutninger, der bygger på kunstig intelligens, vil blive hverdag, ganske som det allerede er hverdag, at vi i virkeligheden kommunikerer med en chatbot, når vi har spørgsmål til en virksomheds kundeservice. Spørgsmålet er, hvor meget vi som jurister tør og vil blande os i de etiske og moralske aspekter, men tingene er jo så tæt forbundet, at vi nok ikke kan slippe for det,” siger Anette Rasmussen.
Dertil kommer udfordringer som f.eks. de udfordringer, som rettighederne til 3D-print, 4D-print og ikke mindst bioprint udgør.
Bedre kontrol for forbrugerne
En af de snitflader, der interesserer Anette Rasmussen meget, er balancen mellem databeskyttelse og forbrugernes mulighed for at kende ejeren af et online-domæne. I den sammenhæng indtager Danmark en unik position, fordi vi er det eneste land i EU, der giver umiddelbar mulighed for at identificere indehaveren af et domæne. Alle .dk domæner administreres som bekendt af DK Hostmaster, og det er meget enkelt at checke en domæneindehaver.
Intet andet EU-land giver umiddelbar mulighed for at tjekke et landespecifikt domæne, hvilket kaldes for WHOIS Blackout, og som følge af EU’s GDPR-forordning skjuler de fleste oplysninger om, hvem der ejer et givent domæne. I den sammenhæng mener Anette Rasmussen, at man faktisk har opnået det stik modsatte af intentionerne i GDPR, som principielt går ud på at beskytte borgerne.
Det er tilfældet, når forbrugere for eksempel ikke kan tjekke en hjemmeside, inden de går ind på den for at handle. I den sammenhæng stiller det forbrugeren markant dårligere, i fald man ønsker en sag afgjort ved domstolene. Kun hvis der er tale om et eu-domæne, er det muligt at kontrolere identiteten på indehaveren af domænet, og Anette Rasmusen håber på at kunne være med til at ændre praksis på dette område.
Hvem er ECTA?
ECTA består hovedsageligt af jurister med varemærke, design, copyright og internetrelaterede emner samt kopivarer som ekspertiseområde. ECTA arbejder hånd i hånd med en række andre EU-institutioner og andre internationale organisationer. Årlige møder med disse samt Europa-Kommissionen giver ECTA mulighed for at opretholde en stærk indflydelse på den fremtidige udvikling og ikke mindst lovgivning.Flere love om intellektuelle rettigheder
Intellektuel ejendomsret – også kaldet immaterialret – er betegnelsen for den retsbekyttelse, som intellektuelle frembringelser i form af eksempelvis kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning, design og logoer er omfattet af. Således må et design ikke kopieres og misbruges, lige som et teaterstykke ikke må redigeres til ukendelighed uden forfatterens samtykke. De love, der typisk kommer i anvendelse, er ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven.
Samme forhold gør sig gældende i forbindelse med udvikling af software og algoritmer, der eksempelvis anvendes til løsninger, der bygger på kunstig intelligens, men modsat et fysisk produkt kan det i denne sammenhæng være ganske vanskeligt at påvise, om der er tale om en overtrædelse i lovmæssig forstand. I en verden, der bliver stadig mere digital, kan man således forestille sig, det bliver nødvendigt at gentænke de rettighedsbegreber, der hidtil er blevet arbejdet med.
Anette Rasmussen er ny præsident for organisationen ECTA, der rådgiver EU-Kommissionen inden for den lovgivning, der handler om beskyttelse af immaterielle rettigheder, herunder beskyttelse af software, algoritmer og andre datafunderede ydelser.