Home » Spil » Tilbage til rødderne: Commodore Amiga på din egen maskine
Tilbage til rødderne: Commodore Amiga på din egen maskine

Tilbage til rødderne: Commodore Amiga på din egen maskine

Share

Amiga var kult i USA og kolossal i Europa. Den var et multimedie-kraftværk, som var langt forud for sin tid og havde funktionalitet, som pc’erne døjede med at efterligne i to årtier. Trods en langsom begyndelse kom dens avancerede processorer til at indvarsle en ny æra af gamingmuligheder. Her viser vi, hvordan du emulerer den herlige maskine på din egen Windows-pc

Der var engang …

Amigas historie begynder hos Atari. Utilfredse ingeniører havde forladt firmaet, fordi det ikke lykkedes dem at gøre ledelsen interesseret i en 16-bit-maskine, der skulle bygge på Motorola 68K-cpu’en. I 1982 grundlagde de deres eget foretagende:
Hi-Toro, der senere blev omdøbt til Amiga Corporation. Ovre i Commodore-territoriet forlod topchefen, Jack Tramiel, firmaet i begyndelsen af 1984. Han købte Ataris forbrugerdivision og fik dermed et etableret varemærke, som han kunne sælge sine produkter under – navnlig hans nye 16 bit-computer, ST.

Commodore måtte lide den tort, at Tramiel nappede firmaets vigtigste ingeniører og satte dem til at arbejde på den maskine, han ville lave, og det betød, at Commodore ikke havde ingeniører nok til at lave en ny 16-bit-maskine. I mellemtiden var Amiga i pengenød og var i gæld til Atari på grund af et lån, der nærmede sig åger. Commodore havde brug for en ny maskine, og det problem løste firmaet ved simpelthen at købe Amiga, betale gælden til Atari og markedsføre Amiga som Commodores egen opfindelse.

Se også:  Den nye Xbox bliver et grafikmonster - indmaden er afsløret

I juli 1985 lancerede man “The Amiga from Commodore” (senere Amiga 1000), og det var en måned efter Atari ST. Atari kæmpede indædt imod med en lavere pris og dobbelt så meget ram, men Amiga havde en stor palet med 4096 farver, en reel multitasking-brugerflade og en langt overlegen lydchip. Det vigtigste var imidlertid, at Amiga var bygget op omkring flere co-
processorer til audio, video og hukommelsesadgang. Det frigjorde cpu’en, og maskinen ydede generelt langt bedre end konkurrenterne.

Modifikation var udbredt, og mange brugte udvidelseskort med en ekstra cpu, der gav maskinen Mac- eller pc-funktionalitet. Amiga udviklede sig hurtigt til forskellige og mere avancerede modeller, men det var den billige Amiga 500, der for alvor fik succes.

Avanceret videohardware førte til spil som Another World fra 1991 med interaktiv animation. Det er stadig imponernde – og demonstrerer, hvor dygtig man var til at udnytte begrænsede ressourcer optimalt.

Gang i sagerne

Amiga 500 blev lanceret i 1987 til omkring halvdelen af prisen på 1000. Man reducerede udgifterne ved at formindske det store desktopkabinet, nye chipsæt muliggjorde et forenklet design, og lavere ram-priser banede vejen for 512 kB ram. 500 blev solgt hos almindelige forhandlere, og maskinen blev den bedste sælgende Amiga. Den etablerede sig som en formidabel spilmaskine. 

De amerikanere, der kender Amiga godt, arbejder typisk i film- eller tv-branchen. Ved at kombinere en Amiga 2000 med NewTeks Video Toaster-kort (1990) kunne brugerne synkronisere med videosignaler og derved opnå videooverlays og nemme effekter. Man kunne komme i gang med professionel videoredigering formedelst mindre end en tiendedel af det, eksisterende systemer kostede.

Se også:  PlayStation 5 er ude i Danmark - men held og lykke med at købe den

Lige som Atari fik Amiga aldrig rigtig succes i Nordamerika, til trods for at den selv var amerikansk. Amiga blev solgt i næsten fem millioner eksemplarer i sin levetid – imod 2,2 millioner Atari-maskiner – og de fleste Amiga-enheder blev solgt i UK og Tyskland, mens der kun blev solgt 700.000 i USA. Derfor er hovedparten af softwaren europæisk og beregnet til PAL-maskiner.

TAGS
Amiga
retrogaming
Spil

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S