Home » Andet » Til mindre græsarealer
Til mindre græsarealer

Til mindre græsarealer

Share

Gardena R40 er nem at programmere og betjene men skal i opladeren ofte

En af markedets populære modeller er Gardena R40 til cirka 9000 kroner. Gardena er delvist ejet af svenske Husqvarna, som selv fremstiller robotplæneklippere af høj kvalitet. Maskinen leveres med alt nødvendigt tilbehør inklusive en let forståelig videovejledning på cd.

[pt id=’2032340′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”På vej hjem mod ladestationen hvor sluseformern gør det let for robotten at finde plads.”‘]

På vej hjem mod ladestationen, hvor sluseformern gør det let for robotten at finde plads.

Producenten anbefaler at sætte robotten til opladning i ladestationen i 80-100 minutter, mens du udlægger kantledningen. Der medfølger 150 meter kantkabel, og det kan enhver med lidt hurtig hovedregning nemt regne ud rækker til en plæne på op til cirka 1000 kvadratmeter. I praksis er Gardena R40 dog ikke beregnet til et større græsareal end 400 kvadratmeter. Når der medfølger mere kabel, er grunden, at der går en del ekstra kabel til sving uden om træer og forskellige andre forhindringer.

Desuden bruger robotten en såkaldt ”guideledning” fra ladestationen og ud til det punkt, hvor du ønsker, robotten skal begynde at klippe. Guideledningen leder dermed både robotten ud til eksempelvis den fjerneste afkrog af plænen og hjem til ladestationen igen.

Hver ende af kantkablet og guideledningen tilsluttes den sluseformede ladestation med særlige stik, og en lysdiode i bunden af ”slusen” fortæller med forskellige farver og blink, om tilslutningen er udført og fungerer korrekt. En særlig kalibreringsprocedure sikrer, at robotten finder tilbage til ladestationen uden problemer. Fire særlige plæneskruer holder ladestationen på plads på underlaget.

Maskinen måler 58 x 46 x 26 cm og vejer 7,4 kilo. Den har et tiltalende, buttet design i en iøjnefaldende blågrøn farve, så den er let at få øje på uden at virke påfaldende. Motoren er med strøm fra sit 18 V/1,6 Ah lithium-ion-batteri kraftig nok til, at maskinen med sine to kraftige drivhjul foran og et lille styrehjul i enden kan forcere mindre tuer og huller i plænen samt hældninger op til 10 procent.

[pt id=’2032341′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Knapper og display sidder godt beskyttet under dækslet på denne Gardena.”‘]

Knapper og display sidder godt beskyttet under dækslet på denne Gardena.

Sten og rødder mv. bør dog fjernes, for ellers kan robotten glide eller sidde fast, ligesom det kan beskadige de tre løst drejende barberbladsskarpe pivot-knive, som det gælder om at holde hænder og fødder væk fra, da de pisker rundt med 2900 omdr./min. Det siger sig selv, at fødder, kæledyr og børn skal holdes væk fra robotten, når den arbejder. Vilde dyr og fugle tager sjovt nok ikke særlig notits af den motoriserede havehjælper, der selv om den opgives at være meget lydløs (56-58 dB) både skramler og rasler en del. Det skyldes dog først og fremmest skjoldet, der er fjederophængt og gynger mod de forskellige sensorer.

Se også:  Worx Landroid L1000 WR147E.1 [TEST]: Techsmart robot med manøvrebesvær

Knapper under dæksel

På skjoldets overside sidder et dæksel, der beskytter betjeningspanelets knapper og display, da støv og snavs ellers hurtigt ville klæbe fast og dække for det hele. Under dækslet sidder også knappen Klippehøjde, der kan indstilles mellem 2 og 5 cm og i begyndelsen bør stilles på maksimalt niveau for at undgå, at knivene klipper kantkablet eller guideledningen over. Skulle det ske alligevel, medfølger nogle særlige samlemuffer med en ledende gele, der sikrer god forbindelse ved sammenføjning.

Øverst på maskinen sidder også en stor, rød stop-knap, der lynhurtigt kan stoppe klipningen. Foran og lidt utilgængeligt under skjoldet er desuden anbragt en lille vippeafbryder, der sikrer, at robotten er 100 procent afbrudt til for eksempel rengøring af knivene og anden vedligeholdelse.

Se også:  Sådan undgår du at robotplæneklipperen kvæster pindsvin

Gardena R40 er nem at programmere og betjene, og en personlig pin-kode og en indbygget alarm sikrer mod misbrug og tyveri. Risikoen er dog næppe overvældende, for maskinen kan jo ikke arbejde uden ladestation og kabler, og i dagligdagen virker robotten meget pålidelig og driftssikker.

Den styrer ufortøvet uden om alle forhindringer (undtagen svungne havebordsben) og bakker pænt væk fra kanterne uden at overskride kantkablet med mere end 25 cm. Den er også bemærkelsesværdig god til at finde ud af vanskelige situationer, som hvis den forvilder sig ind mellem et par havestoleben. Den kan sagtens klare en regnbyge, og den står udmærket fast, selv om underlaget er fugtigt.

[pt id=’2032342′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Gardena skifter retning som en legetøjsbil hvis den støder ind i noget.”‘]

Gardena skifter retning som en legetøjsbil, hvis den støder ind i noget.

Men det er tydeligt, at denne robotplæneklipper først og fremmest er skabt til overskuelige og regelmæssige haver uden smalle gange, passager, huller, tuer, trærødder og andet. Da den yderligere kun kører omkring en time på en opladning og kun har en klippebredde på 17 cm, tager det sin tid at klippe plænen de første par gange, og er græsset højere end 10 cm opgiver den simpelt hen. Desuden skal robotten hvile mindst 11 timer i døgnet i ladestationen.

Medfølgende tilbehør:

Lysnettransformer, ladestation, fire fastgørelsesskruer til ladestation, 150 m afgrænsningskabel, 200 stk. pløkker, 3 stk. ekstra knive, diverse stik og muffer samt videovejledning.

+ Synligt og praktisk design
+ Nem betjening
+ Mange programmeringsmuligheder
+ Velfungerende ladestation
+ Informativt display
+ Klarer selv de fleste vanskeligheder

Minusser:

– Manglende ekstra guideledning
– Smal klippebredde
– Lidt støjende drift
– Lang lade/hviletid


TAGS
Gardena
robotplæneklipper

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S