Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk hi-fi-iværksætter udfordrer Sonos

Danskejet hi-fi-producent tager kampen op imod Sonos på lydkolossens hjemmebane, multirumslyd. Flere funktioner og skandinavisk design skal sikre udfordreren en solid portion af markedet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Muligheden for at fylde hvert eneste rum i hjemmet med musik har gjort multirumsløsninger enormt populære. Med et tryk på telefonen spiller alle lydkilder i huset sammen – eller hver for sig, hvis det er ønsket. Fra 2010 og frem til 2018 vokser markedet for multirumslyd med 112 procent hvert år, vurderer analysefirmaet IHS Markit.

Dette hastigt voksende område vil den danske hi-fi-ingeniør Bo Würtz nu have en bid af og udfordrer dermed det etablerede marked, som producenten Sonos sidder på 80 procent af. Hans britiske hi-fi-mærke, Tibo, lancerer nu to nye multirumshøjtalere, og direktøren har salgstalen klar.

"Multirumslyd er fremtiden inden for musik i private hjem og et marked, vi mener, vi kan tage en del af. Vi kalder det dog Multiplay, for vores modeller adskiller sig fra konkurrenterne ved blandt andet at have flere tilslutningsmuligheder, så de kan bruges helt uden wi-fi. Samtidig har de integreret batteri, hvor flere konkurrenter kun fungerer med strømkabel. Vi har også undgået den hårde plastfinish og satser i stedet på bløde former og ægte træfiner", forklarer Bo Würtz, direktør i Tibo.

Udover de to multiplayhøjtalere, Vogue 1 og Vogue 3, der hver for sig udgør et komplet lydsystem, lancerer den lille hi-fi-producent også en modtager, der kan opgradere et eksisterende anlæg med de moderne funktioner. Bo Würtz arbejder desuden sammen med Amazon om at få den stemmestyrede Alexateknologi integreret i produkterne.

Skabt til danske hjem

Multiplayprodukterne lanceres over hele Europa og kommer senere også USA til. I Danmark har webshoppen HiFiFreaks.dk fået forhandlerskabet, og salgsdirektør Daniel Nielsen forventer sig meget af salget.

Bo Würtz og Tibo har samlet alle de attraktive funktioner og tekniske muligheder i et par flot designede kabinetter, der uden tvivl vil tiltale mange danskere. De rummer en fyldig og åben lyd uden overdrevent fokus på bassen, og samtidig er det lykkes at prissætte højttalerne markant under konkurrenterne på multirumsmarkedet, fortæller Daniel Nielsen.

Lang hi-fi-erfaring

Bo Würtz har 25 års erfaring i hi-fi-branchen fra både Danmark og England. Med etableringen af Tibo vil han skabe ægte hi-fi-musikoplevelser, uden det er nødvendigt for lytteren først at tage lån i huset.

"Jeg har tidligere arbejdet for det danske hi-fi-mærke Tangent og flyttede til London for at sælge højttalere. Da jeg fik muligheden for det, besluttede jeg mig for at starte mit eget brand med fokus på value for money. På syv år har vi etableret os på markedet og er gået fra en til 13 ansatte", forklarer Bo Würtz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere