Home » Mobiltelefon » There is an app for that …
There is an app for that …

There is an app for that …

Share

Det er helt vildt, ikke? Her tænker jeg på antallet af apps til iPhone
og iPad. Antallet er netop oversteget 500.000, og det er
da helt vildt, ikke? Men dermed er udbuddet også ved at blive så stort, at det er vanskeligt at finde den helt rigtige software på App Store

Det var nok ikke helt forkert, da nu hedengangne Steve Jobs sagde: »There is an app for that.« Det fascinerende er, at jeg faktisk er overbevidst om, at det passer, og lad mig lige komme med et par eksempler herpå.

Da jeg for ikke så længe siden skulle arbejde med et projekt, der krævede et overblik over processer, så tænkte jeg med det samme ”mindmap!”, men tænkte også, at den slags naturligvis næppe var at finde til iPad. Men ikke desto mindre var det lige, hvad det var. En søgning viste, at blandt andet programmet MindJet var at finde til iPad, og selvom det faktisk var et gratis program, var det ret imponerende, hvad programmet kunne.

Det samme var, da jeg skulle bruge et program til at huske og generere kodeord, vupti, der dukkede med det samme en masse op, som jeg kunne vælge imellem.

Et sandt overflødighedshorn

Jeg kunne blive ved. Jeg har så mange apps på min iPad og iPhone, at jeg er holdt op med at tælle dem. Har jeg et bestemt behov, som forventeligt kan løses med software, så er jeg næsten 100 procent sikker på, at jeg kan finde en applikation på App Store, der kan løse det.

Se også:  Her er månedens mest solgte mobiler - ny spiller helt i toppen

Men deri ligger der muligvis også et problem for brugerne og for programudviklerne. For jeg er ikke sikker på, om App Store ikke kan risikere at drukne i sin egen succes. For udbuddet er ved at blive så stort, at det er vanskeligt at finde den helt rigtige software på App Store.

Hvor det tidligere var relativ let at finde rundt i softwaren på App Store, er der nu så meget, at det bliver et spørgsmål om held, hvilken software du finder. Den nyeste bliver normalt præsenteret først, og så kommer den ældste bagerst. Men hvem siger, at den nyeste software er den bedste eller den, du har brug for?

Igen vil jeg godt komme med et eksempel. Da jeg ønskede at finde software, der kunne huske og generere software, fandt jeg langt over 50 programmer, der påstod at kunne løse opgaven. Men nu kom problemet så, for hvilket af dem skulle jeg bruge? En stor del af dem havde for få anmeldelser, hvis nogen overhovedet, til at jeg kunne se, om programmerne var noget værd, og da en god del af dem også kostede penge, havde jeg ikke bare lyst til at hente dem alle og prøve dem.

Se også:  Stor brik på plads i Huaweis app-butik - ny korttjeneste klar

Altså havde jeg kun den sparsomme information på App Store at gå efter, og jeg var så heldig at finde et program, som faktisk var ret godt.

Er heldet godt nok?

Men er det o.k. for brugerne? Er det o.k. for programudviklerne? Hvis du udvikler en app og håber at tjene penge på den, skal du være mere end bare almindeligt heldig. For dit program drukner ret hurtigt i mængden, og jo længere ned det kommer i rækken af programmer, jo mindre er sandsynligheden for, at der er nogen, der køber dit program.

Men er der egentlig en bedre model? Her bliver jeg svar skyldig. Jeg synes i bund og grund, at det er fedt, at der er så mange valg, og jeg har det fint med at søge rundt efter lige præcist det program, jeg har brug for.

Men hvad med dig? Hvordan finder du programmer til din iPad eller iPhone? Læser du blade som Alt om DATA, snakker du med venner og bekendte om de nyeste apps, kigger du jævnligt ind og prøver at finde de nyeste, eller gør du noget helt femte? Skriv din kommentar herunder.

[pt id=’2007233′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Chefredaktør Lars Bennetzen”‘]

Chefredaktør, Lars Bennetzen


TAGS
App Store
apps
iPad
iPhone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S