Home » Andet » Testvindere i 2009
Testvindere i 2009

Testvindere i 2009

Share

Endnu et år er ilet af sted i voldsom fart. Endnu et år med eksplosiv udvikling og endnu et år hvor vi har testet og afprøvet en masse spændende produkter. Vi tager et tilbageblik på vinderne fra året der gik.

Da vi i en af de kolde vintermåneder testede smartphones, vandt SonyEricsson Xperia som den bedste på et marked, der løb ekstremt hurtigt:

[pt id=’2005496′ size=’large’ link=’file’]

 

Den er på mange måder det perfekte kompromis.
Den har Windows Mobile, den er forholdsvis lille og har et særdeles lækkert glide-tastatur, hvor mellemrummet mellem tasterne er så stort, at det er let at bruge.

At der dertil er lys i dem, når omgivelserne kræver det, er blot en blæret effekt, du aldrig bliver træt af!

Læg dertil GPS og Google Maps samt et rigtigt godt kamera og en ekstremt velfungerende mp3-del, og du har den fulde pakke. Som bonus har den en særlig X1-support, så du altid hurtigt kan få hjælp.

Skærmen står skarpt og har høj opløsning – en fornøjelse at arbejde på når du tager telefonens beskedne dimensioner med i ligningen.
Men det er ikke så meget antallet af features, som får X1 til at fremstå bedre end de øvrige i testen, det er det faktum, at den fungerer så godt i praksis.

Den reagerer hurtigt, fortæller dig med det samme, hvis du har lavet en fejl, hvis GPS’en ikke fungerer – hvordan du så gør og så videre. Desværre er prisen i den høje ende

Først på året testede vi netbooks, netpc’er, micro pc’er – ja, kært barn har mange navne, men kun én vinder, og det blev HP 2133, som vandt på sin fine finish og ydelse på trods af en lidt stor pris:

[pt id=’2005488′ size=’large’ link=’file’]

 

HP’s netbook er en lækker sag i metal og med Windows Vista styresystem.
HP er lidt for stor til at være en net-pc, og prisen er også i den høje ende.

Men den har til gengæld en meget hurtig processor, masser af hukommelse og er reelt brugbar som en gennemsnitlig bærbar i ultra små former, og som reelt tilbyder alt det, du skal bruge i en netbook.

Vil du have luksus, Windows Vista, fuldt tastatur med mere, så er HP sagen. Den er hurtigere end konkurrenterne og har skærm med ekstra høj opløsning.

Bevares, den er ikke lige så hurtig som en ultra bærbar computer, men prisen er også langt lavere. Og ganske som en ultra bærbar er batterilevetiden ikke imponerende.
HP er en fornøjelse at arbejde på. Den leverer kvalitet og et flot design.

I det spæde forår slog vi rigtig tonen an og testede både anlæg til digital lyd og internetradioer:

[pt id=’2005487′ size=’large’ link=’file’]

 

Af apparater til digital lyd testede vi D-Link DIR-855, Logiteh Squeezebox Boom, Philips MCi500H, Slingbox Solo og Sonos BU 150, men da der er tale om meget forskellige apparater vandt de alle inden for hver deres specifikke område.

Men sådan gik det ikke for internetradioerne. Her fik Tivoli Audio Networks+ medaljen:

Tivoli Audios nyeste afspiller er en fryd for både øjne og ører.
Tivoli Audio Networks+ sigter direkte mod radioernes stjernehimmel med sit stilistiske design i træ og en indmad, der lader både FM-, DAB- og internet-radio sive ud af højttaleren.

Bas og diskant kan justeres til det perfekte lydbillede. Der følger en lille fjernbetjening med, så turen rundt i musikkens mangfoldighed kan styres på afstand. Tivoli Audio er tilknyttet sin egen onlinetjeneste med overblik og udvælgelse af favoritter blandt tusinder af onlinestationer.

Networks+ lader kun småting tilbage at ønske. Den vil fremkalde beundrende blikke og er en fornøjelse at navigere rundt i med fjernbetjeningen.

Lyden er stor og rummelig og kan endda forstærkes med tilslutning af en subwoofer. Det er nærmest kun prisen, der kan afholde dig fra at lade dig forføre af dette stilede vidunder.

Canon FS 100 løb med sejren, da vi i marts testede DV-kameraer. Det var testens letteste, der som det eneste brugte hukommelseskort i stedet for bånd:

[pt id=’2005486′ size=’large’ link=’file’]

 

Dimensionerne er mærkbart mindre end hos konkurrenterne, og samtidig føles den små 300 gram lette sag som kvalitet.

Den ligger ekstremt godt i hånden, og du styrer stort set alt med tommelfingeren, samtidig med at du har godt fat om zoomknappen med pegefingeren.

Zoomen kører langsomt, men meget glidende og let.
LCD-displayet står godt og roligt, når der panoreres, og du navigerer let rundt i menuerne.

Ikonerne er lette at forstå, og er du i tvivl, trykker du bare på ”Easy”-knappen, og alt kører helt automatisk.

Canons force, ud over de små dimensioner, er dets mangel på features! Det har kun det, du har brug for – herunder gode specialprogrammer.

Billedkvaliteten er lækker, og farverne dybe og gode. Der er en god opløsning – tydeligt at objektivet godt kan følge med her.

Billedet står meget naturligt og flot, uanset om du filmer Onkel Svends kobberbryllup eller er på en eksotisk rejse til Tanzania!

De få hundrede kroner Canon koster mere end de øvrige kameraer her i testen, er givet godt ud.

Sommer og ferie er over os, og vi skal ud at skyde. Vi testede kompakte kameraer og mellemklassekameraer:

[pt id=’2005497′ size=’large’ link=’file’]

 

I klassen kompakte kameraer vandt Canon med et af verdens mest kompakte kameraer med 12x optisk zoom, SX200IS:

Se også:  Kompakt full-frame til billigere penge - her er Lumix S5

Der kan filmes i HD-format, og kameraet er på alle punkter særdeles lækkert bygget. Især når man tager den lave pris i betragtning.

Til den pris får du ikke mindst et meget stort objektiv, der nok skal lukke masser af detaljer ind til den 12,1 megapixel store billedsensor.

Kameraet er meget rart at arbejde med, og der ligger mange funktioner gemt i de få knapper bagpå. Det larmer dog en del, når der zoomes og arbejdes med det. Der er tale om mekanisk støj, og det er en smagssag, hvad man synes om det.

Faktum er, at til prisen får du utroligt meget for pengene i dette Canon.
I kompaktklassen var vi lidt skuffede over Nikon Coolpix L100, det var vi bestemt ikke i mellemklassen:

Det helt nye L100 er et meget kompakt mellemklassekamera, men det har et stort objektiv med masser af glas. Kvaliteten holder, og du vil nyde den 3” store og lysstærke LCD-skærm.

Ved siden af denne finder du de få funktionsknapper, som du let scroller rundt i.
L100 har mange autofunktioner.

Det som gør Nikon unikt, er, at du hele tiden føler, at du er i sikre hænder. Det zoomer glidende og lækkert, og billederne tages hurtigt og sikkert.
Den meget ægte og ultra skarpe billedkvalitet kombineret med et kompakt design giver Nikon sejren.

[pt id=’2005490′ size=’large’ link=’file’]

 

I maj måned testede vi bærbare – billige bærbare, bærbare til gaming og netbooks. Compaq, Acer og Samsung løb med hver deres sejr:

[pt id=’2005495′ size=’large’ link=’file’]

 

Compaq Presario CQ60-220EO blev både kåret både som ”Bedste køb” og ”Bedst i test” i testen om billige bærbare:

Den har en hurtig AMD Athlon processor, 4 GB hukommelse og ikke mindst en 15,6” stor skærm med fin opløsning. Maskinen er fint bygget, har 5-i-1 kortlæser, HDMI-udgang og så videre, er bare en bonus.

Compaq er ikke nogen imponerende maskine ved første blik – faktisk er den ret anonym.

Acer Aspire 8730G vandt kampen bærbare til gaming, fordi vi syntes den var en rendyrket underholdningscentral:

Den har en 18,4” skærm, som er i 16:9 format i stedet for det normale i 16:10. Skærmens størrelse betyder, at Acer er stor som en landsbykirke i Midtjylland og vejer lige så meget.

Det giver dog plads til stort tastatur med numerisk ditto og ikke mindst et højttalersystem, der er dybt imponerende.
Da det kom til netbooks løb Samsung NC10 af med sejren:
Samsung er en luksusnetbook til den kræsne.

Den har indmad som de to øvrige, men et bedre tastatur og et design der er meget indbydende. Skærmen står skarpt og meget klart.

Den er født med mobilt bredbånd, og den kører i det hele taget godt og hurtigt. Den virker rar og indbydende at arbejde med.

[pt id=’2005499′ size=’large’ link=’file’]

 

[pt id=’2005485′ size=’large’ link=’file’]

 

Fire maskiner – vi foretrak PlayStation 3 som den bedste til at spille på, når alt blev målt og vejet

[pt id=’2005493′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er ikke den perfekte maskine, og prisen er da også i den lidt høje ende, men den vinder alligevel. Først og fremmest kører den ekstremt godt og hurtigt.

Den er hurtigt oppe at køre og giver en masse muligheder i menuerne.
Når alt er sat op, kan du glædes over en formidabel grafik i Full HD-opløsning.

Spillene er ganske enkelt fremragende og kører helt glidende, uanset hvor vildt det er.
Læg dertil, at den er stort set støjfri. Den larmer faktisk ikke meget mere end en god bærbar computer!

Det er ganske godt gået, når man tænker på hvor kraftig en processor, den faktisk indeholder.

Blu-ray-afspiller-delen til film er hurtigere til at loade end de fleste stand-alone Blu-ray-afspillere!
PlayStation 3 er spillemaskinen til den voksne, som vil have høj kvalitet, lav støj og en grafik som sparker r..!

Den er ikke perfekt, og prisen er noget høj. Dertil er det svært at finde spil, som er billige. Mindst 400-500 kroner skal du slippe hver gang.

Alligevel mener vi, at den er den bedste løsning af alle, skal vi sige, til den mere modne voksne?

Midt på året testede vi multifunktionsprintere – alt i en printer for 1.000 kroner – og designperlen, Canon Prixma MP620 fik de andre til at ligne støvede kontormaskiner, hvorfor den selvfølgelig vandt:

[pt id=’2005489′ size=’large’ link=’file’]

 

Alle bakker og display kan nemlig klappes helt sammen, så den ikke fylder meget på bordet. Læg dertil, at designet er meget lækkert, og du har noget så sjældent som en attraktiv MFP!

Der er to papirbakker – smart – for så kan du have almindeligt papir i den ene og fotopapir i den anden. Og det får du brug for, da Canon leverer nogle endog meget flotte fotoprint.

De står meget rent og med dybe farver, som har høj stoflighed. Kun Epson overgår den på dette punkt.

Scannerdelen fungerer også fint, og læg dertil, at den laver meget flotte farvekopier, og vi har en næsten perfekt pakke. På minussiden kan den være lidt lang tid om at starte op, og når du printer trådløst, er den noget langsom til første print.

Se også:  Lækker teknik: Corsair One Pro i200

Canon er i det hele taget ikke verdens hurtigste, når der skal kopieres eller printes fotos.

Men det er også det eneste minus – designet, den generelt høje kvalitet og ikke mindst udskriftskvaliteten gør, at den er vores favorit og derfor vinder testen!

Så kom efteråret, og vi bruger mere tid bag computerskærmen end udenfor. Vi testede mini-computere med det hele, og endnu engang kunne Acer Aspire bestige sejrsskamlen:

[pt id=’2005484′ size=’large’ link=’file’]

 

Den lille Acer Aspire Revo 3600 er meget billig, og når du åbner kassen, opdager du, at selve computeren faktisk er meget rapt designet.

Til vores positive overraskelse sidder der både VGA- og HDMI-tilslutning, masser af USB-tilslutninger og endda SATA til hurtige, eksterne diske. Der er også indbygget kortlæser, og dertil er designet et af testens smarteste.

Med i kittet får du også en mini-mus og et lille tastatur.
Prisen på nettet er tæt på de 2.000 kroner, og det er ret billigt. Men kigger du på bestykningen, får du også forklaringen.

Den er udrustet med en Intel Atom processor – altså samme udmærkede, men svage type, som benyttes i de helt små netbooks. Den er altså på mange måder en netbook i en lille kasse og med ekstra tilslutninger.

Du skal ikke forvente ydelse i mesterklassen. Men heldigvis er der indbygget 2 GB hukommelse – det er også nødvendigt, da der er installeret Windows Vista.
Den er ekstremt støjsvag.

Grafikydelsen er langt over det, du finder i en netbook, og det er tydeligt, at de 2 GB hukommelse gør godt, når du kører Vista.

Da vi nærmede os mere og mere, at det analoge signal skulle lukke, testede vi digitale tv-apparater og fandt Philips 32PFL9604H dyrest, men også bedst:

[pt id=’2005492′ size=’large’ link=’file’]

 

Philips leverer en total oplevelse. Designet alene er unikt, der er fire
HDMI-indgange, og du får LAN-tilslutning, så du for eksempel kan tilslutte dit mediacenter.

Du får også Philips ambilight, som er en række lysdioder i siderne, som lyser op og giver farver som det på skærmen. Du kan indstille det efter, om det skal være afdæmpet eller aggressivt.

Du kan også slå det fra, hvis du finder det irriterende. De fleste kommer dog til at holde af det – det giver en større oplevelse, når du ser tv. Det øger dramatikken, og slår du det fra, synes du, der mangler noget.

Lydkvaliteten er også fantastisk – ikke mindst på grund af to bas-enheder på bagsiden. Lyden er både klar, dynamisk og storslået. Fint til film.

Læg dertil en menu og brugervenlighed, som er ekstrem enkel og god, og tv’ets høje pris begynder at give mening.

Billedkvaliteten er uovertruffen. Via digitalt tv er der renhed i farverne.
Billedet er dertil roligt og meget detaljeret.

Sidst på året testede vi skærme med format. Acer H243H viste sig at have høj kvalitet til en god pris, og det gjorde den til vinder:

[pt id=’2005482′ size=’large’ link=’file’]

 

Acer var blandt de første til at introducere 16:9-skærme frem for 16:10-formatet i deres bærbare computere og naturligvis også i deres skærme.

Pointen er oplagt – du skal bruge din pc-skærm til film og andet, som er i tv-formatet 16:9. Så som multimedieskærm burde Acer være god.

Og prisen, størrelsen og det faktum at den har fine 2 millisekunder responstid skulle også betyde, at den er god og kan stå klippefast, når du spiller et actionspil.

Selve skærmen er lækkert lavet med en smal, sort, blank ramme og det er en god detalje, at skærmen kan vippes.

Skærmen står meget klart og rent i farverne. Der er ikke tale om en skærm med ”glare” – altså glans – det betyder, at den ikke står helt så imponerende som et ægte tv, når du ser film, men til gengæld fint når du skal bruge til internet og lignende.

Acer er på mange måder en fantastisk allround skærm, til dig der både vil have en skærm til spil, tv, film og almindeligt pc-brug.

Markedet for netbooks/netpc’er er i rivende udvikling, så vi er naturligvis nødt til at se, hvad udviklingen byder på. For tredje gang i 2009 løber Acer Aspire med pokalen:

[pt id=’2005483′ size=’large’ link=’file’]

 

Acer Aspire 1410 er en netbook på steroider!
Acer er bestykket som en almindelig (lille) notebook. Er den net- eller notebook?

Svaret er svært og viser blot, at de to genrer langsomt smelter sammen. Men faktum er, at kan du undvære optisk drev, får du faktisk noget, der minder om en ultra bærbar, til en pris der ligger lidt højere end en netbook.

I Acers sortiment er den da heller ikke at finde under deres netbooks, men med en pris på omkring 3.500 kroner kan vi godt godkende den som en outsider.

Den er ikke fysisk større end netbooks med 11,6” skærm – samme størrelse som denne har – til gengæld har skærmen meget høj opløsning, så der er plads til mere. Det giver en høj detaljeringsgrad, og LED-teknologien betyder, at den har meget lys.

Acer leverer varen. Ud over at være særdeles lækkert bygget både i overflade og indvendigt har den et stort og lækkert tastatur, som vi kender fra Acers Timeline-serie. Den ligner og føles som en langt mere kostbar computer – ganske enkelt.


Samsung NC20
  • Pris
5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Højttaler
Kamera
pc
printer
test

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S