Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Testholdet anbefaler: De bedste actionkameraer til optagelser i det fri

Uanset om du klatrer op ad klipper eller surfer ved Klitmøller, er disse kameraer noget for dig.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kamerateknologien er kommet langt. Moderne actionkameraer har utrolig mange funktioner, og de er vandtætte og afsindigt robuste. Man kan koble dem på alt lige fra cyklen til hunden. De kan tage fremragende skud på steder, hvor man ikke kan bruge et almindeligt kamera.

Selvom GoPro dominerer på markedet for actionkameraer, har vi i de seneste år set en voksende konkurrence – navnlig fra dronekongen DJI og det fremragende DJI Osmo Action. Foruden GoPro og DJI findes der adskillige andre virkelig gode actionkameraer, som man roligt kan overveje. Tag et kig på udvalget herunder.

DJI OSMO ACTION: God til droner

DJI OSMO ACTION

Dronekongen DJI har hældt sin betydelige knowhow ind i Osmo Action. Det skyder 4K ved 60 fps og 1080 og 720 ved op til 240 fps. Det har både en farveskærm fortil og en 2,25” bag-touchskærm. Hvis man ønsker det bredest mulige synsfelt, skal man vælge Hero 9 Black. Men dette kamera fra DJI er enkelt at bruge, det tager fremragende billeder, og det nyder godt af den elektroniske RockSteady-billedstabilisering.

Pris: 2900 kr.

https://www.altomdata.dk/her-er-den-basale-guide-til-action%c2%adkameraer/

GoPro HERO 9 BLACK: Vores helt

GoPro HERO 9 BLACK

Under hjelmen på Hero 9 Black sidder der en 23,6 MP-sensor, og det betyder, at dette kamera kan skyde 5K/30-video stillbilleder på 20 MP. Meget imponerende horisont-udligning er nu indbygget, og de nye redskaber Hindsight og Scheduled Capture tilføjer nye muligheder for at være kreativ. Designmæssigt er den mest interessante tilføjelse, at det omsider har fået en vlogger-venlig frontskærm.

Pris: 3200 kr.

OCLU ACTION CAMERA: Lille og fikst

OCLU ACTION CAMERA

Oclu bryder traditionen med en topmonteret skærm og et lavprofileret hus, der gør det ideelt til montering under et skateboard. Det har fire optagetilstande, og den fremragende funktion LiveCut gør det muligt at slette uønskede optagelser løbende. Med en fornem ultravidvinkel-linse og evnen til at optage ved op til 4K 30 fps er det et imponerende kamera; dets videostabilisering er dog kun til rådighed ved 1080p.

Pris: 2300 kr.

INSTA360 ONE R: Helt modulært

INSTA360 ONE R

One R er Insta360’s første bud på et actionkamera. Den vigtigste egenskab er et modulært system, herunder enheder til processor og touchskærm, batteribase, vidvinkellinse og 360 graders dobbeltlinse. 360 grader-videokvaliteten er superb, og Insta360 One R kan optage konventionel video i 4K, om end med 4:3-bredde/højdeforhold ved 30 fps. Vil du have et særlig alsidigt actionkamera, er dette Insta360 sagen.

Pris: 4900 kr.