Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
På klassisk vis isættes TL-4020P i en stikkontakt nær routeren og forbindes til routeren via ethernetkabel.
TL-WPA4530 isættes en stikkontakt nær denne, og man er klar til gå i gang. De to enheder parres lynhurtigt ved at holde ’pair’-knappen nede på begge enheder i et sekund indenfor 2 minutter.
Når enhederne er parret, kan man fjerne extenderen og placere den i en stikkontakt nær de enheder, den skal formidle opkobling til. Sættet understøtter 802.11ac Wi-Fi og understøtter således såvel 2,4 GHz frekevnsbåndet som 5 GHz frekvensbåndet.
Det er et meget praktisk sæt på flere områder, for det første betyder passthrough-funktionen på TL-PA4020P, at stikkontakten ikke går tabt til andre formål. For det andet er det muligt at kopiere routerens trådløse indstillinger til brug med powerline-adapteren ved at trykke på Wi-Fi-knappen på pågældende enhed.
Extenderen er desuden udstyret med hele tre 100 Mbit/s RJ45 ethernetporte, der kan fungere som supplement til Wi-Fi-opkobling. Sættet kan beskyttes med 128-bit kryptering, det er let at tilføje ekstra enheder, hvis det skulle være ønsket, og kombinatiuonen af powerline og Wi-Fi gør sættet meget versatilt. Hastighederne sætter måske ingen rekorder, men til prisen og formålet er de fine.
Via Wi-Fi til extender har vi målt en hastighed på 67,7 Mbit/s over 5 Ghz 802.11ac fra stueplan til første etage. Lidt mindre over 2,4 GHz.