Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Star Wars: Jedi Challenges: Kæmp med lyssværd som en ægte Jedi

Det helt store gennembrud for AR er ikke sket endnu, men måske Star Wars kan lave om på dette. I hvert fald kom en af sidste års fedeste gadgets fra Lenovo, som sammen med Disney er gået sammen om Jedi Challenges – et dedikeret AR-headset skabt som med et lyssværd i hånden sender dig direkte ind i Star Wars-universet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er et nemt at komme igang. Du skal bruge din smartphone for at kunne få et billede frem i headsettet, men det er ret gavmildt med understøttelsen. De fleste nyere mobiler vil kunne bruges, uanset mærke og styresystem. Den tilhørende app fører dig igennem processen med at sætte det op, og på cirka ti minutter er du klar til at kæmpe mod onde Jedis og krigeriske robotter eller spille rumskak i Tusindårsfalken.

Det er ret sjovt og meget livagtigt. Takket være et simpelt men effektivt gameplay, hvor du først forsvarer dig og derefter angriber, bliver man virkelig grebet af lyssværdskampene. Men må dog lige vænne sig til engang imellem at rette sit lyssværd op med en knap på håndtaget. For den lille AR-kugle, der står for kalibreringen er ikke mere præcis, end at lyssværdet engang imellem ryger ud af kurs.

Gennemgående er kvalitet af de tre komponenter, headset, light beam og lyssværd dog helt fin, selvom de er skabt i plast. Man kunne frygte at sådan en gadget, der lukker sig om sit eget univers, ville være en døgnflue, der hurtigt ville dø, fordi indholdet er begrænset.

Men Lenovo har faktisk allerede udsendt den første store opdatering til Jedi Challenges, som udvider med nye fjender og nye spil, baseret på den seneste Star Wars film, The Last Jedi. Hvis du vil have en gennemført AR-oplevelse og er glad for Stars Wars, skal du unde dig selv at prøve det.