Home » Bærbar computer » Test: Slank gamingbærbar bider fra sig
Test: Slank gamingbærbar bider fra sig

Test: Slank gamingbærbar bider fra sig

Share

Asus ROG Strix GL502VT får et gamerhjerte til at banke lidt hurtigere. Den er slank, skilter tydeligt med sin gaming-baggrund, og har en overbevisende ydelse for en så let og tynd gamingbærbar

 

Der er intet nyt i, at selv gamingbærbare bliver tyndere og tyndere. Asus ROG Strix GL502VT bygger dog videre på den udvikling ved at slippe flere kræfter løs i en tynd gamingbærbar, end vi har set hidtil.

Den her testede bærbare er trods, at der er tale om en 15,6″ bærbar blot 2,2 kg tung, og den er kun 23,5 mm tyk. Det er med andre ord en gamingbærbar, man kan have med sig alle steder.

Det interessante og springende punkt er, at der i det tynde kabinet er blevet plads til et Nvidia GeForce GTX970M grafikkort med 3 GB gddr5 hukommelse. Det gør en stor forskel for dem, der vil kunne spille selv de krævende spil på deres bærbare.

GTX970M er nemlig et betydeligt kraftigere grafikkort end de GTX960M grafikkort, vi normalt har set i gamingbærbare, hvor kabinettet er tilsvarende tyndt.
Koblet med testeksemplarets full HD-opløsning på 1920 x 1080 pixel betyder det, at man vil være i stand til at spille praktisk talt alle spil, selv ved høje kvalitetsindstillinger. Man kan købe GL502VT med UHD-skærm, men til gamingformål passer den valgte matte ips-skærm optimalt.

Se også:  Luksus til din computer

Grafikkortet er suppleret af den stærke firkernede processor på 2,6 GHz, der kan gå op til 3,5 GHz på en enkelt kerne, hvis processoren presses. De 8 GB ram kan udvides til 16 GB, hvis det skulle være ønsket.

Ønsker man at supplere den installerede M.s ssd med en traditionel SATA 6.0 Gb/s harddisk eller ssd for den sags skyld, kan det også lade sig gøre på et senere tidspunkt.
Man kan også få denne bærbare med NVMe pci-e ssd, hvilket er ufatteligt hurtigt. Prisen bliver så med et også en helt anden.  

Et streg under gaming

ROG Strix GL502VT viderefører det formsprog, der kendetegner Asus ROG bærbare for tiden. Brudte diagonale linjer og
niveauforskelle, der dog er ret underspillede på denne bærbare.

Det orange lysende ROG-logo med tilhørende skrå orange streger på skærmlåget gør klart opmærksom på, at dette er en gamingbærbar. Det ses også tydeligt på tastaturet, hvor WASD-tasterne står frem i klar orange.

Tastaturet har rød baggrundsbelysning og orange skrift, der
er meget tydelig. Tasterne har god indbyrdes afstand, en meget kort vandring på 1,6 mm, langt de fleste af dem har også en god størrelse. Feedback kunne godt være lidt mere markant, ellers er det et udmærket tastatur.

Se også:  Asus Zenbook S UX391UA [TEST]: Kompromisløs bærbar i kompakt format

ROG Strix GL502VT vil naturligvis blive varm, når der games, og det vil kunne høres, men kølerløsningen med heatpipes og to blæsere burde altid holde temperaturen på et fornuftigt niveau.
Den i testeksemplaret anvendte full HD-skærm klarer opgaven godt, den har gode betragtningsvinkler, er ikke lysfølsom og farvegengivelsen er fin ud af posen, uden dog virkeligt at imponere.

Asus ROG Strix GL502VT-FY002T

En klassisk
gamingbærbar
med specielle kende-
tegn, dog samtidig slank og med en vis elegance.

Godt med features

Den bærbare når en 3DMark Fire Strike score på 6495 3DMarks. Ssd’en har en sekventiel skrive og læsehastighed på henholdsvis 436 MB/s og 266,7 MB/s.
I PCMark 8 scorer den 4383 point i Creative accelerated testen, hvilket også er meget pænt.

Men der skal andet til end blot en god hastighed for at være en god gamingbærbar. ROG Strix GL502VT er blandt andet udstyret med mikrofon, der skulle filtrere baggrundsstøj fra. Den bærbare anvender Asus’ kendte IcePower lydsystem, hvilket her fører til en tyngde i lyden, der er ret imponerende for enhedens størrelse. Batterilevetiden er også ganske god af en gamingbærbar, selvom det ikke har første prioritet.

2 timer 45 minutter i Powermarks Entertainment test, og 6 timer 4 minutter i produktivitetstesten er ret flot for typen.


Asus ROG Strix GL502VT-FY002T
  • Ydelse
  • Batterilevetid
  • Features
  • Skærm
  • Pris
4

Alt om DATA siger:

ROG Strix GL502VT er noget af et fund for gameren, der søger en stærk gamingbærbar, der er let og slank. Skærmen passer til opgaven, features er fint repræsenteret, heriblandt en lydkulisse der imponerer for størrelsen.

Pris: 11.995 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på ASUS ROG Strix GL502VM-FY506T 15.6"
TAGS
Asus
Bærbar
Gaming

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S