Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Scosche MagicMOUNT Vent samt Windows

Flere og flere af os bruger vores smartphone i bilen. Enten til at supplere den indbyggede gps, erstatte en gps-enhed eller bare for at holde øje med indkomne opkald osv.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Derfor skorter det naturligvis ikke med løsninger på, hvordan du kan fastgøre din smartphone i bilen, så den ikke rasler rundt blandt mønterne i møntrummet eller falder ned i bunden af bilen. Ikke alle løsninger er lige flotte eller praktiske, men hvis du gerne vil have så elegant en løsning som muligt, så har den amerikanske virksomhed Scosche et par smarte løsninger med deres MagicMount-serie.

Udgangspunktet er, at du placerer en flad magnet bag på din mobil. Den kan naturligvis klistres fast, men på mange Android-mobiler, hvor ryggen kan tages af, kan den i mange tilfældes sættes ind her eller (som på undertegnedes iPhone) sættes ind under et ekstra cover på mobilen. Herefter er det nemt at placere mobilen på en holder, og her tilbyder Schosche flere monteringsmuligheder.

MagicMount Vent (øverst) er en særdeles elegant løsning, hvis du ikke gider fastmonterede løsninger i din bil eller ofte skifter bil. Holderen til Vent-løsningen kan nemlig sættes fast i de fleste luftdyser i bilens instrumentbræt, og det fungerede særdeles godt og var en nem, billig og brugervenlig løsning. MagicMount Windows (nederst) kan derimod placeres på overfladen i din bil – instrumentbrættet, vinduet osv., og også her fungerede holderen fint.

Finten med at placere en magnet på mobilen giver en utrolig nem montering, når mobilen skal placeres i bilen, da den hopper på holderen, og det gør desuden, at du kan placere mobilen, som du har lyst – vandret, lodret eller skråt, uden at skulle justere holderen. Jeg oplevede heller ikke, at mobilen gled ned fra holderen.