Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung EO-SB330

De rigtige  forbindelser.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne Samsung, der fås i fire forskellige farver, er testens suverænt mindste højttaler, men den mangler ikke funktioner eller muligheder. Den har både Bluetooth og NFC og er altså ekstrem nem at koble til en mobil enhed. Der er også indbygget mikrofon, og den håndterer telefonopkald.

Et metalgitter løber hele vejen rundt om højttaleren, og top og bund er i slebet aluminium med knapperne nedfæset i toppen. Det giver alt andet lige et fint kvalitetsindtryk, der ligger på højde med den dyrere Onkyo. Som hos Onkyo er dimensionerne meget små, men her benyttes kun to højttalere. Ved også at sprede lyden bagud og manipulere den elektronisk, kan man opnå en kraftigere lyd, end dimensionerne ellers tillader.

Lydbilledet har naturligvis ikke helt den slagkraft, som du får med den næsten fire gange større Libratone Zipp Mini. Træerne vokser ikke ind i himlen, og Samsung EO-SB330 leverer ind imellem et noget presset lydbillede, især hvis der skal spilles højt. Her præsterer den fysisk lidt større Onkyo noget bedre. Der er til gengæld masser af detaljer fra den lille Samsung-enhed, som fungerer bedst, når du befinder dig tæt på højttaleren.

Højttaleren fra Samsung er testens mindste, kun 5,6 cm høj. Højttaleren fra Samsung er testens mindste, kun 5,6 cm høj.