Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selvom der står ”Philips” på både tv og computerskærme, har disse produkter intet andet at gøre med den hollandske koncern, end at lejerne af Philips-brandet betaler licens til de oprindelige ejere.
Men noget af Philips-ånden lever dog endnu. Oprindeligt hed virksomheden Philips Gloeilampenfabrieken (glødelampefabrik), for det var sådan, det hele begyndte tilbage i 1891, og hollandske Philips er stadig en globalt ledende producent af lyskilder og lamper.
I 2002 fandt man på at kombinere lys med de dengang nye og kostbare fladskærme. Man satte først små neonrør og senere lysdioder rundt omkring skærmen, men på bagsiden af rammen, så væggen bag tv’et bliver oplyst i farver, som svarer til indholdet på skærmen. Teknologien blev døbt Ambilight (Ambient Lighting) eller omgivende lys. Resultatet skal blive en ”mere fordybende billedoplevelse”.
Mere neutralt kan man vel fastslå, at Ambilight skiller vandene. Nogen kan se lyset (!), og andre slet ikke. Meget sigende har Philips fået lov til at have Ambilight for sig selv. Normalt varer det ellers ikke længe, før en genial idé bliver registreret og imiteret af konkurrenterne.
Og nu kommer der computerskærme med Ambiglow Plus, hvor lysdioderne sidder i foden og synkroniseres med farverne på skærmen, så brugerne får en ”stemningsfuld skærmoplevelse”, som der står i producentens pressemeddelelse. Alt om DATA har testet den nye 275C, som er på 27” og har en ret høj vejledende udsalgspris på 2899 kroner.
Mere end en avanceret lampe
Man kan indstille farverne på Ambiglow Plus-foden alt efter ens præferencer – for eksempel opkvikkende blå i dagtimerne og en varm glød om aftenen. Man kan også indstille foden til selv at bestemme farverne. Skærmfoden er udstyret med en timer, som automatisk kan tænde og slukke for lyset, når man eksempelvis skal sove eller vågne.
Men Ambiglow Plus er langt mere end en avanceret lampe. Farverne kan nemlig også synkroniseres med skærmbilledet. Det foregår således, skriver firmaet: “Den hurtige processor i Ambiglow Plus analyserer billedet på skærmen og tilpasser lysets farve og intensitet på et øjeblik. Det giver en spændende og intens skærmoplevelse, hvor farve og dynamik ikke kun sker på selve skærmen, men også omkring den.”
Kølige farver
Når Ambiglow-funktionen er sat til ”Auto”, har den en forkærlighed for en pink/lilla kulør, men ellers skifter den mellem blå, grønne og røde nuancer, som alle har det til fælles, at de har en noget kølig farvetone, som sjældent harmonerer med billedet på skærmen.
Efter denne AOD’ers mening er det bedste ved Ambiglow, at der er en ”Off”-indstilling. Ellers er foden udmærket, meget stabil og solid med mulighed for at vippe skærmen, men uden højdeindstilling.
Lækre billeder
Billedgengivelsen på 275C er mere tv- end computeragtig, og det skal her tages som en kompliment. I fabriksindstillingerne sidder billedet lige i øjet, og AH-IPS LCD-panelteknologien giver en skøn bred betragtningsvinkel i det vandrette plan, så flere kan se film samtidig. I det lodrette plan er det bedst at sidde lige ud for panelet, for kontrasten falder stærkt, når man ser blot en smule ned på eller op til skærmen.
Det gennemførte design med en hypersmal ramme omkring siderne og overkanten på panelet kalder Philips ”Moda”, og det har modtaget en taiwansk 2015 d&i-pris på den lokale Computex-udstilling. Om det så er bagpanelet, er det grundlæggende nydeligt, men synsindtrykket af denne side skæmmes af de vandret orienterede tilslutningsbøsninger.
For en enkelt gangs skyld er der intet at kritisere ved skærmens indbyggede højttalere – der er nemlig ingen. Til gengæld er der en 3,5 mm stereo-jackbøsning på bagpanelet, som kan gengive audio fra HDMI-bøsningerne over en hovedtelefon eller et sæt aktive højttalere.
Lilla lader til at være favoritfarven på Philips’ Ambiglow-skala. Lysdioderne i den buttede fod kan sættes til at følge indholdet på skærmen, og kulørerne er gennemgående på den kolde side.