Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Rødere og rødere

Patriot 16 GB (4 x 4 GB) Viper Red 2.400 MHz.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har konstateret, at 2 x 8 GB-sæt giver ganske meget for pengene. Og selvom testresultaterne ikke imponerer synderligt i sammenligning med nogle af de stærkere moduler, er de mere end tilstrækkelige til en gamingmaskine. Hvordan ligger det så med quadchannel-sættet?

Man får stadig de samme 2.400 MT/sek. og en CAS-latens på 15, og man får samme kapacitet som hos 2 x 8 GB. Den eneste forskel er springet fra dual- til quadchannel. Men i den sidste ende vinder man ikke meget, når det gælder ydelse. Man får større båndbredde, men den afspejler sig ikke i praksis i vores test. I stort set alle vores benchmarks ligger disse moduler mindre end 1 procent fra 2 x 8 GB-enhederne. Der er én ting, der viser en fordel, og det er forholdet mellem pris og gigabytes, men man ender alligevel med at skulle betale for de ekstra 20 W, som skal trækkes ud af stikkontakten, sammenlignet med Patriot-modulerne. Det er ikke nogen nem beslutning. Hvis elregningen ikke bekymrer dig, er disse moduler teknisk set bedre. Og det lader sig ikke nægte, at maskinen ser kønnere ud med fire blokke i stedet for to. Men i det lange løb løber det ekstra strømforbrug op.