Home » NAS » Test: Netgear ReadyNAS 312 RN31200-100EUS
Test: Netgear ReadyNAS 312 RN31200-100EUS

Test: Netgear ReadyNAS 312 RN31200-100EUS

Share

ReadyNAS er en velbygget NAS med essentielle teknologier og ikke så meget pjat udenom

Netgear ReadyNAS 312 er en 2-bay NAS, der fra Netgears side klart er positioneret i forretningssegmentet. Den er på sit felt også testens mest målrettede NAS, hvor man ikke er i tvivl om, at det tilstænkte segment er virksomheder. NAS’en drives af en Intel Atom dual core-processor, og der er 2 GB ram til rådighed.

Operativsystemet er nydeligt og overskueligt, men det virker mere minimalistisk og knapt så poleret som hos de andre tre deltagere. Der er dog eksempelvis adgang til meget praktiske grafer over forskellige aspekter af NAS’ens status.

Noget andet er, at Netgear i høj grad anvender properitære teknologier, herunder deres X-Raid2 raid-opsætning, der er fejltolerant.

Se også:  Stor NAS får dobbelt så meget processorkraft

Et andet plus, som specielt virksomhedsbrugere vil nyde, er, at systemet automatisk kan tage snapshots af systemet med ned til 1 times mellemrum, hvilket gør det letere at genetablere data, der måtte være gået tabt.

ReadyNAS 312 understøtter også virtualiseringsmiljøer, og der er indbyggede cloud-løsninger i form af ReadyCLOUD, der blandt andet omfatter backup af data i skyen. Det er i den forbindelse også muligt at få en app til ens smartphone med mere, så at man kan tilgå data, hvor end man er.

ReadyNAS 312 har ikke så stort et udbud af apps, som eksempelvis QNAP og Asustor tilbyder, også her er der tale om en mere ‘ren’ erhvervs-NAS.

Se også:  QNAP TS-h886 [TEST]: Kæmpestor NAS med 10 båse

Det er en NAS, der er let at gå til, og blandt andet er det en af to deltagere med værktøjsfri montering af drevene. Der er godt med kernefeatures, men søger man en NAS, der strutter af features, så er der andre NAS her i testen, der er bedre på det punkt.

ReadyNAS 312 er udstyret med testens eneste dual core-processor, det skinner lidt igennem i de sekventielle test. Ved randomtilgang til drevet med en queue depth på 32, ser NAS’en ud til at miste pusten. Her ligger den langt efter de andre deltagere.

ReadyNAS er en velbygget NAS med essentielle teknologier og ikke så meget pjat udenom. Fin ved moderate belastninger.


  • Ydelse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Elforbrug
  • Pris
4

Resume

»Den mest rendyrkede erhvervs-NAS her i testen, den har en overskuelig brugergrænseflade, er let at bruge og byder på høj datasikkerhed. Overordnet set ikke den hurtigeste NAS her, men har meget at byde på specielt i et kontormiljø.«

Pris: 3.299 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
nas
netgear
netværksharddisk

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S